“Stalker” af Michella Rasmussen

Stalker

Original titel: Stalker
Forfatter: Michella Rasmussen

Genre: Ungdomsroman
Sider: 213
Forlag: Tellerup
Udkom: 21. juni 2016

duo 4½

 

 

 

 

 

’Stalker’ blev en bog, som faktisk fangede mig meget og gav mig en stor overraskelse til sidst, da man blev præsenteret for, hvem stalkeren var.

streg

Resumé

Julie får i sit andet år af gymnasiet et romantisk brev af en hemmelig beundrer. Der kommer hurtigt en stemning af hvor romantisk og sødt brevene er, og et ønske om at finde ud af hvem den hemmelige beundrer er. Men lige så hurtigt som brevene kom, tager hele situationen en uhyggelig drejning for Julie, da det går op for hende, at beundreren ikke bare er betaget, men meget besat af hende og hans eneste ønske er at komme tæt på hende.

streg

Anmeldelse

’Stalker’ var rigtig hurtigt læst, fordi det var en kort bog og den var meget letlæseligt. Det var et let sprog, som blev brugt og samtalerne i bogen var også meget nemme at følge. Jeg havde faktisk ikke de store forventninger, inden jeg gik i gang med bogen, andet end jeg godt kan blive meget fanget af spænding i forskellige bøger, især med denne genre. Derfor blev jeg også utrolig glad for, at blive glædelig overrasket over bogen, fordi jeg faktisk blev virkelig fanget og dette betød, at jeg blev nødt til at blive ved med at læse, for at se om man kunne finde nogle spor på, hvem stalkeren kunne være.

Jeg kunne rigtig godt lide den måde, som forfatteren har bygget bogen op på, da man følger Julies tanker og begivenheder og derefter ser man det hele fra stalkeren side, så man følger situationen fra begge sider. Dette gav et super godt indtryk af dem begge og et indblik i hvorfor stalkeren gør som han gør. Forfatteren var meget god til at holde identiteten af stalkeren skjult for læseren og lagde små spor ud på, hvem det kunne være, eller vildspor kan man vist godt kalde det.

Jeg havde nemlig troet, at stalkeren var en helt anden end det var tilfældet, og blev derfor utrolig overrasket, hvilket jeg synes var meget fedt. Jeg har altid en god fornemmelse af, hvem der er morderen eller dette tilfælde stalkeren, men jeg må indrømme at jeg tog fejl denne gang. Det kunne jeg faktisk godt lide og det fik mig lyst til at læse den igen, for at se om der var spor, som jeg på ingen måde havde fanget, som der tit er i disse spændingsbøger.

En ting som jeg følte trak bogen ned, var at Julie og hendes veninder, samt stalkeren ikke føltes til at være i deres andet år i gymnasiet. Jeg havde følelsen af, at pigeren var meget yngre end de skulle være i bogen og dette gjorde også, at jeg egentlig ikke kom så dybt ind på livet af Julie, men kun et overfladisk blik. Jeg må indrømme at, jeg også godt kunne tænke mig, at have set ind i stalkerens tanker, efter at han er blevet afsløret, for at få et indblik i hvad han nu tænker og føler om det hele.

Hvis man som jeg, godt kan lide denne genre, kan jeg helt sikkert anbefale ’Stalker’, fordi den var med til at gøre mig overrasket, samt at den er meget letlæselig.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code