Serie: W.I.T.C.H
Forfatter: Lene Kaaberbøl
Genre: Ungdomsbog, fantasy
Sider: 116
Forlag: Alvilda
Udgivelsesdato: 7. juni 2018

Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret.
Resumé
Irma er sammen med sit band en del af en konkurrence, hvor de kan finde en pokal og tilmed komme med i et live TV, hvor de skal dyste mod andre bands. Men Irma bruger beskidte knep for at få bandet videre, og da de endelig deltager til den store konkurrence, må de gå skuffede hjem. Men snart opdager Irma, at der er noget helt galt med vinderen af konkurrencen – det er en sag for W.I.T.C.H.
Anmeldelse
Jeg blev faktisk lidt overrasket over Irma, at hun er så ivrig efter at vinde, at hun vælger at snyde. Det viser sig dog også, at hun i sidste ende ikke fik noget ud af det, hvilket helt klart vil være lærerigt for andre. Der er nemlig en helt anden, som vinder konkurrencen, og det viser sig at være farligt for fansene.
Fans til vinderen bliver nemlig helt fortryllet af ham, og Irma indser, at der bliver nødt til at blive gjort noget for at stoppe hans musik, så det ikke skader flere. Ked har nemlig en fortid og har gjort noget, der har fået ham forvist fra sin egen verden.
Det bliver derfor en sag for de fem vogtere at få ham hjem igen, og få ham til at rydde bod på hans gerning, der fik ham forvist. ’Stilnerens musik’ er en bog med en morale, og jeg kunne virkelig godt lide den.
Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen