“Store drømme” af M. Leighton

Store drømme

Original titel: All the Pretty Lies
Forfatter: M. Leighton
Serie: Pretty
Oversat af: Marie Louise Kopp
Genre: Erotisk kærlighedsbog
Sider: 218
Forlag: Flamingo
Udkom: 6. oktober 2016

duo 4½

 

 

 

 

’Store drømme’ rummede en masse hemmeligheder og gav mig en Wow-følelse over alt hvad den indeholdte. Bogen var meget intens, men uden at blive for meget.

streg

Resumé

Kennedy Moore har fået styr på sit liv og er endelig kommet på fode igen, efter sit forliste forhold til Reese Spencer, da hun var yngre. Nu jagter hun en stor drøm om at blive professionel danser, men det er svært at få en fod indenfor i branchen. Men så bliver hun tilbudt en aftale, som hun har svært ved at sige nej tak til. Reese tilbyder hende nemlig at arbejde for ham til gengæld for en audition. Kennedys plan er klar, undgå den tiltrækning hun har til Reese for enhver pris, men dette vil Reese ikke gøre nemt for hende. 

streg

Anmeldelse

Jeg havde vildt høje forventning til ’Store drømme’ efter at jeg havde læst ’Hvide løgne’. Jeg elsker selvfølgelig fortsat coveret på bogen og måden hvorpå bogen føles i hånden. Det er bare en utrolig lækker følelse, at sidde med disse bøger. ’Store drømme’ var ligeså hurtigt læst som den første i serien. Jeg havde fortsat en trang til at læse videre, og finde ud af hvad det hele handlede om, og hvilke hemmeligheder bogen gemte på.

Bogen gemte nemlig på nogle vilde hemmeligheder, som jeg egentligt rigtig godt kunne lide. Jeg kunne godt lide plottet og handlingen. Det som jeg synes var meget ærgerligt, var at jeg følte at bogen blev afsluttet for hurtigt, så alle hemmelighederne blev bare smidt på bordet og så færdig. Jeg kunne godt have tænkt mig, at vi blev lukket mere ind i historien og egentlig ind i fortiden. Det var selvfølgelig rigtig godt skjult, og jeg havde på ingen måde gættet at bogen gemte på alt dette.

Dette synes jeg på en måde er godt og på en anden måde dårligt, fordi det kom som en wow følelse til sidst. Men jeg sad også til sidst med en følelse om, at jeg slet ikke blev lukket særlig meget ind i de karakterer, som man mødte. Jeg følte slet ikke, at jeg helt kunne relatere til Kennedy, på samme måde som hvis man havde fået lidt mere indblik i hende og hendes fortid. Jeg følte ikke at hun tænkte på det, før hun skulle fortælle hendes hemmelighed. Her ville det have været godt med nogle hints til, hvad hun egentlig gik rundt og bar på.

Når jeg sammenligner ’Hvide løgne’ med ’Store drømme’ var der en ting, hvor ’Store drømme’ skilte sig meget ud – nemlig at det var meget intensitet, hed og intimitet i bogen. Jeg følte, at kemien mellem hovedpersonerne var bygget meget på fortiden og begæret mellem hinanden. Jeg kunne godt lide at det på ingen måde blev vulgært, og man skulle gemme sig væk, mens man læste på bogen, så derfor blev det en god helhed på denne måde.

Alt i alt synes jeg at ’Store drømme’ var en god bogen, som gjorde mig overrasket til sidst med sine hemmeligheder. Faktisk ville jeg bare gerne have haft mere af det, så jeg kunne være kommet meget længere ind i historien og karakterne som jeg mødte.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code