“Supernatural” sæson 12 på DVD

Supernatural sæson 12

Original titel: Supernatural sæson 12
Serie: Supernatural
Genre: Drama, paranormal
Spilletid: 15 timer og 28 minutter
Skuespillere: Jared Padalecki, Jensen Ackles og Mark Sheppard

Filmselskab: 20th Century Fox
Udgivelsesdato: 7. maj 2018

5,5 DUO


Tak til 20th Century Fox for anmeldereksemplaret

’Supernatural’ er som altid en kæmpe fornøjelse at se. Det er utroligt, at den kan blive ved og ved med at være så spændende og forfriskende. Jeg elsker at være sammen med Dean og Sam.

streg

Resumé

Brødrene Sam og Dean har været igennem meget sammen i løbet af årene, og de har kæmpet mod utrolig mange forskellige mørke kræfter og kommet ud på den anden side, dog ikke altid lige succesfuldt. Men i denne omgang står de overfor selveste Lucifer i egen høje person. Heldigvis står de ikke helt alene. De får nemlig hjælp af deres tilbagevendte mor Mary og den trofaste engel Castiel. Men Lucifer er ikke det eneste brødrene skal kæmpe imod, foruden Crowley, som altid spøger i billedet, er der også de britiske Men of Letters.

streg

Anmeldelse

Jeg fandt ud af, at jeg ikke havde fået set sæson 11, og det er jo i sig selv en stor forbrydelse, så jeg måtte simpelthen skynde mig at få set den, inden jeg kunne se sæson 12, men det var jeg også glad for, at jeg gjorde, så jeg var helt opdateret, inden jeg gik i gang med sæson 12, fordi det er noget tid siden, jeg sidst har set ’Supernatural’. Jeg har efterhånden fulgt med i rigtig mange år, og jeg er fortsat mega vild med det.

Brødrene Dean og Sam Winchester har jagtet sammen i evigheder, og de har kæmpet sammen mod alt lige fra spøgelser, vampyr, varulve, Lucifer, verdens ende og selve Mørket, Guds søster. Deres metoder er ikke altid lige heldige, da de har en ting tilfælles, og det er, at de altid vil passe på hinanden og redde hinanden fra døden eller andre fare, og det kan have betydninger og konsekvenser for de valg, de tager i verden.

Afsnittene er bygget op på den måde, at brødrene skal gerne kæmpe mod en større ond magt, som gerne vil ødelægge verden. I sæson 12 er det, at Lucifer er sluppet fri, og prøver at ødelægge verden igen. I mens de forsøger at finde en måde at bekæmpe det på, leder de efter småsager, som de kan løse i mens, så det betyder, at de kommer ud for en masse forskelligt, og dette betyder også, at der gerne er spænding i hvert afsnit.

Jeg elsker at følge Dean og Sam. Dog mest Dean. Han er fantastisk. Jensen Ackles gør det bare så vildt godt. Man gennemgår hele følelsesregisteret med ham, samtidig med at det bare er ham, som løfter hele serien med sit humør og sin humor. Jeg synes, begge skuespillere gør det så utroligt godt i deres roller og deres karaktertyper, og det betyder, at der sker en rigtig god harmoni. En permanent tilføjelse til holdet er skuespilleren Samantha Smith, som spiller drengenes mor, Mary Winchester, som er tilbage fra de døde, og hun skal nu efter næsten 30 år forsøge at leve i verdenen igen og finde sig til rette. Det viser sig at være svære end hun lige regner med, og det bringer virkelig nogle gnidninger i afsnittene mellem hende og drengene. Det er noget, som øger til spændingen udover det onde, de skal bekæmpe.

Jeg kunne rigtig godt lide, at vi får bredt viften endnu mere ud, i form af de britiske men of letters. I det hele taget synes jeg, at The Men of Letters var en fed tilføjelse til serien, og derfor synes jeg det giver god mening, at der nu også er andre i flere lande, og som med alle problemer brødrene kommer ud for, selvfølgelig kommer forbi med et besøg.

Jeg synes, at det er imponerende, at de kan fortsætte med at lave sæsoner, og stadig have noget nyt at bringe til bordet, som gør, at man gerne vil blive ved med at se serien. Jeg er særligt spændt på, hvad der kommer til at ske efter afslutningen på sæson 12. En forfærdelig slutning i øvrigt, som man slet ikke kunne være bekendt. Jeg kan uden tvivl i anbefale alle at se ’Supernatural’, fordi det er en serie som rummer rigtig meget, en masse paranormalt, spænding, kærlighed til venner og familie. Jeg glæder mig til at se videre og vil bare have mere med det samme!

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code