Tak til Palatium Books for anmeldereksemplaret.

Resumé

Katie Ellis har opgivet alt i sin skilsmisse for at få lov til at beholde sin elskede hund, Bark. Før sine to ufrivillige aborter var hun en ambitiøs designer, men må nu se sig til takke med at flytte ned til sin bedstemor i Florida. Dernede går alt ikke helt godt, især ikke da hendes bedstemor spørger, om hun vil hjælpe med at sy havfruekostumer til et genforeningsshow. Katie havde oprindeligt takket nej, men må tage sig selv til genovervejelse, da hendes college-kæreste Luca kommer på besøg.

Anmeldelse

 I disse tider er det altid rart med en feelgood fortællingen, og den her er en af de bedre af slagsen. Vi får både hjertesorger og en lykkelig slutning, men ikke så urealistisk at vi sender bogen til genbrug efter endt læsning. Som noget helt andet, tager forfatteren fat i en mere personlig og særpræget indblik i et andet menneskes liv, hvor især angst får lov til at spille en stor rolle på den helt rigtige måde.

Allie Larkin lader hele tiden sin hovedperson gå to skridt frem, og et tilbage, uden at det virker underligt eller for opstillet. Tilgangen til livet for vores hovedperson er meget naturligt og langt de fleste af os, ville nok kunne sætte os i hendes sted. Måske ikke i forhold til livsbegivenheder, men det emotionelle som fremtræder noget så flot i fortællingen. Intet bliver hastet igennem, og et øjeblik kan sagtens vare flere sider.

Den eneste krumme på halen er muligvis afslutningen. Den slutter ret så realistisk, men man savner måske en mere professionel tilgang til at samle op på det hele. Der er lidt for mange ukendte muligheder for vores hovedperson, som gør det svært lige at binde det sidste bånd med dem. Man har ikke på samme måde lyst til at følge dem videre i drømmen, hvilket er en skam, fordi der er ellers rigeligt at tage fat på hele vejen igennem.

Noget af det absolut bedste ved fortællingen er inddragelsen af karakterer for at stærke vores hovedperson. Nogle dukker op i længere tid, andre kun i flæng, men det hjælper med at forme hovedpersonen og give styrke til fortællingen. Derudover er det også bare nogle fantastiske, farverige damer, Allie Larkin har opfundet.

’Svømmer mod lyset’ får 5 stjerner, fordi det er en skøn bog, som klart byder på mere end man skulle tro. Den sidste stjerne ryger dog for slutningen, som godt kunne havde været gennemlæst en ekstra gang, inden man valgte at sende den i trykken. Dog ødelægger det ikke bogen, så læses det skal den.

Skrevet af Ida Marie Mortensen