“Sydens forbandelse” af Henriette Vesterbak

sydens forbandelse

Original titel: Sydens forbandelse
Forfatter: Henriette Vesterbak

Genre: Skønlitteratur
Sider: 554
Forlag: Twenty-One
Udgivelsesdato: 10. oktober 2020

 

 

 

 


Tak til Twenty-One for anmeldereksemplaret.

Jeg synes, det var en fornøjelse og forstyrrende at blive en del af Johns følelser og tanker, men det gav et meget større indblik i ham.

streg

Resumé

Forsangeren John Monro har det hele, i hvert fald på overfladen. Han drikker alt for meget, har sex med mange forskellige kvinder og slås med sine bandmedlemmer. Men da danske Heidi kommer for at være deres personlige assistent, bliver det starten på en voldsom rejse for John. Fordi han ser noget i hende, som han har glemt for længe siden, og det vækker noget i ham. Hun bliver lyset i den mørke tunnel, men fortiden truer med at ødelægge det hele for John.

streg

Anmeldelse

Det er efterhånden noget tid siden, jeg læste den første bog i serien, så jeg kunne faktisk ikke huske alle detaljerne omkring hændelserne mellem Heidi og John. Så jeg tænkte, at jeg ville gå helt frisk ind i bogen, og det fungerede virkelig godt, fordi jeg synes faktisk det var en helt anden bog end den første. Jeg kan nemlig sagtens huske mine tanker og følelser omkring nogle af hændelserne i bogen, hvor jeg synes John kunne være træls, og Heidi kunne være ret svagelig og irriterende i forhold til hendes tanker om John.

Men jeg synes meget bedre om begge hovedpersonerne i denne bog, da man fik nogle gode indtryk af John, selvom han stadig kunne være en nar, men her fik vi i det mindste nogle tanker på, hvorfor han er en nar, og det hjalp virkelig på mange ting, så man så hændelserne i nyt lys. Ligeledes fik man et godt indblik i Johns fortid på flere forskellige måder og et godt indblik i, hvor han kommer fra, og hvad der har gjort, at han er som han er.

Jeg synes dog bogen blev en smule lang i det. Der sker egentligt ikke voldsomt meget. Vi bruger mange sider på at John og Heidi tydeligt er interesseret i hinanden og er sammen osv. Derefter føler jeg ikke der sker så meget mere, fordi jeg allerede kendte handlingen i bogen, og derfor kedede jeg mig nok en lille smule hen mod slutningen af bogen.

Men udover dette synes jeg, at det er som om forfatterens sprog er vokset med hendes bøger, og det synes jeg er ret fedt at se. Jeg synes flowet i denne bog var bedre, end jeg husker det i den første bog. Alene af denne grund synes jeg, at det er en god ide at læse dem alle, men man kan sagtens læse den sidste bog som en stand alone. Særligt hvis man elsker en god og hed kærlighedshistorie.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code