“Tamed” af Emma Chase

Tamed

Original titel: Tamed
Forfatter: Emma Chase
Serie: Tangled
Oversat af: Dorthe Klyvø

Genre: Erotisk roman
Sider: 273
Forlag: Turbine
Udgivelsesdato: 20. januar 2017

5,5 DUO


 

 

Tak til Turbine for anmeldereksemplaret

Jeg var faktisk slet ikke klar over, at der var flere i denne serie, så jeg blev glædeligt overrasket da den lå i min postkasse den anden dag – og måtte bare begynde på den med det samme!

streg

Resumé

Matthew Fisher har altid været populær blandt pigerne, men har på samme tid gjort det helt klart overfor dem, hvad han ville have. Uforpligtende sex. Han bærer dog rundt på en fortid, hvor han har brændt fingrene noget så grusomt. Da han møder Dee Warren åbner der sig en mulighed for at få en fremtid med hende, hvis det dog ikke skyldtes den baggage hun bærer rundt på. Har de en chance eller vil hun ende med at flygte for mange gange?

streg

Anmeldelse

Jeg blev helt vildt glad, da jeg modtog ’Tamed’ – så glad at jeg måtte holde en pause med den bog, jeg var i gang med at læse, for at begynde på denne. Jeg har simpelthen været så begejstret for de andre to bøger i serien, at jeg slet ikke kunne vente med at se, hvor denne bog ville tage mig hen. Den handler nemlig om et helt andet par, end de to foregående bøger.

’Tamed’ handler om Matthew og Delores start på deres forhold, og de forhindringer og udfordringer de møder undervejs. De har begge to en del baggage de bærer rundt på, og er blevet såret en gang for meget! Denne bog er fortalt fra Matthews synsvinkel, og ligesom med ’Tangled’ fungerede det bare overraskende godt. Jeg føler virkelig, at jeg får en indsigt i hvordan fyre tænker, og bliver klogere på hvorfor de gør som de gør.

Det er jeg faktisk rigtig imponeret over, især i betragtning af at det er en kvinde, der har skrevet bøgerne. Hun har virkelig lavet sin research, da man slet ikke er i tvivl om, at det er fra en fyrs synsvinkel med den tankegang Matthew har. Det er i hvert fald selv sådan jeg forestiller mig, at fyre må tænke. Derudover kan jeg bare rigtig godt lide den dialog man fører med ham – det fungerer bare rigtig godt!

Da jeg jo havde overset, at der åbenbart var flere bøger i denne serie, satte jeg mig straks for at undersøge, om der er flere i serien – og det er der. Happydans! Så jeg håber da at Turbine får oversat den sidste i serien, som handler om Drew og Kate igen, så man får rundet serien af på en god måde. Jeg kan i hvert fald kun anbefale disse lidt anderledes erotiske kærlighedsbøger med en forfriskende synsvinkel.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code