“The Big Short” på Blu-ray

The Big Short

Original titel: The Big Short
Genre: Drama, komedie
Spilletid: 2 timer og 10 minutter
Skuespillere: Christian Bale, Steve Carell, Ryan Gosling og Brad Pitt
Udgivelse: 2. juni 2016
Filmselskab: 20th Century Fox

duo 4½

 

 

’The Big Short’ giver et unikt indblik i hvad der skete, da finanskrisen ramte og hvad det skyldtes. Et indblik der gjorde mig klogere på hvordan markedet fungerer.


streg

Resumé 

I 2005 opdager Michael Burry at markedet ikke er så stærkt, som det ser ud til. Han opfinder derfor ”Swap”, som man kan investere i, og som skal gøre hans investorer rige, hvis markedet krakker. Ingen vil tro ham, men han er fuldstændig overbevist om, at han har ret. Investeringerne er satset imod bankerne og vil give rigtig meget igen, hvis han ender med at få ret.

streg

Anmeldelse 

Jeg har aldrig rigtig helt forstået, hvad der skete dengang finanskrisen ramte, udover at en masse mennesker mistede job, penge og hus. ’The Big Short’ går ind og fortæller, hvad der skete op til krisen, hvorfor krisen ramte og hvad det betød for de involverede. En viden, som jeg er glad for at have opnået, så jeg har en bedre forståelse for markedet.

Der er dog stadig en masse ting, som jeg ikke forstår, da jeg ikke er sat ind i alle de fagbegreber, der er til stede i den verden. Jeg synes dog at den alligevel formåede at forklare det så let som muligt, ved at sammenligne det med andre situationer, som er noget man kan relatere til. Her optræder Selena Gomez blandt andet som en af de skuespillere, der forklarer det over et spil Black Jack.

Jeg er meget imponeret over det cast, der spiller med i filmen, og hvor gode de er i de forskellige roller. De spiller meget overbevisende og gør historien mere troværdig, hvilket er rigtig godt, når den er baseret på en sand historie.

Hvis man gerne vil have en bedre og større forståelse for finanskrisen, er ’The Big Short’ et rigtig godt bud på en film, der viser optakten til og hvad der så i sidste ende skete. Det er dog nok ikke en film, jeg ser igen, medmindre jeg pludselig en dag vil til at prøve at investere i markedet.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code