“The Darkest Minds” på Blu-Ray

The Darkest Minds

Original titel: The Darkest Minds
Genre: Science fiction, action
Spilletid: 1 time og 44 minutter
Skuespillere: Amanda Stenberg, Mandy Moore og Harris Dickinson

Filmselskab: 20th Century Fox

Udgivelsesdato: 13. december 2018

5,5 DUO

 

 

Tak til 20th Century Fox for anmeldereksemplaret.

Efter at have læst ’Ond vilje’ glædede jeg mig enormt meget til at se filmen, der er baseret på bogen. ’The Darkest Minds’ levede op til mine forventninger, og fulgte bogen meget godt.

streg

Resumé

En sygdom slår 98% af børnene ihjel i USA og resten udvikler overnaturlige evner. Da regeringen begynder at frygte deres evner, får de oprettet rehabiliteringslejr, hvor de råder forældrene til at indgive deres børn. Her bliver børnene inddelt efter farve, alt efter deres evner og hvor farlige de er. Ruby er et af de børn, der bliver indfanget, og hun finder hurtigt ud af, at det er meget farligt at være orange, men hun formår at skjule det – men under et tjek, bliver det opdaget, og hendes liv er nu i fare…

streg

Anmeldelse

Efter at jeg gav ’Ond vilje’ en chance, og havde fået læst bogen, glædede jeg mig helt vild til at se ’The Darkest Minds’ for at se, om den kunne leve op til mine forventninger, jeg havde fået ved at læse bogen. Filmen er lidt anderledes end bogen, men stadig rigtig god! Den er blevet lavet lidt mere dramatisk og selvom jeg egentlig syntes, at der var nok action og spænding til stede i bogen, er der lige blevet skruet en tand op for det i filmen.

Effekterne er virkelig gode, og godt udført. Vi får alle fem evner at se i aktion, og det er meget troværdigt lavet. Et eller andet sted minder det mig en smule om ’X-Men’, men her er det så kun fem forskellige typer mennesker, der findes.

Jeg er meget imponeret over skuespillercastet til filmen. Karaktererne synes jeg egentlig passer meget godt til det jeg havde forestillet mig fra bogen, og de spiller deres roller vanvittig godt. Det får filmen til at fremstå meget mere realistisk, at der er god sammenhæng mellem effekterne og skuespillerpræsentationerne.

Der sker rigtig meget på ret kort tid, og der er også blevet skåret en del fra handlingen i bogen, da det ikke er muligt at få det hele med i filmen. Det der er blevet udvalgt, er jeg dog meget godt tilfreds med, og jeg håber også, at de filmatiserer de andre bøger. ’The Darkest Minds’ minder mig lidt om en blanding af ’X-men’ og ’Maze Runner’, og jeg kan anbefale den til alle, der godt kan lide dem eller action fyldte film, med venskab i højsædet. Jeg ser allerede frem til at se den igen, så jeg kan få de små detaljer med også.

streg

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code