“The Favourite” på Blu-ray

The Favourite

Original titel: The Favourite
Genre: Drama
Spilletid: 1 time og 59 minutter
Skuespillere: Olivia Colman, Rachel Weisz og Emma Stone
Filmselskab: 20th Century Fox
Udgivelse: 13. juni 2019

 

 

 


Tak til 20th Century Fox for anmeldereksemplaret.

En lidt atypisk og skæv film, som fik mig til at rynke brynene.


streg

Resumé

I 1700-tallet er England i krig med Frankrig, men Englands dronning er plaget af sit helbred. Hun får hjælp af sin nære ven Lady Sarah, som hjælper til med at styre regeringen og træffe nogen af de store beslutninger. En dag kommer en ny tjener til hoffet, og det truer forholdet mellem dronning Anne og Lady Sarah.

streg

Anmeldelse

Jeg kan egentlig meget godt lide, hvis en film skaber undring, og det var helt klart tilfældet med ’The Favourite’, som jeg dog er ret splittet over. Enten er det en helt genial film, eller også er den for skæv, og jeg kan ikke helt finde ud af, hvor jeg ligger henne. Derfor har jeg valgt at stille mig lidt på midten i stjerner, og dog givet den lidt ekstra på grund af fantastiske skuespillerpræsentationer.

Netop skuespillerpræsentationerne var det der gjorde, at jeg fortsatte med at se filmen, for hold nu fast, hvor er de dygtige! Både Emma Stone, Rachel Weisz og Olivia Colman gør det vanvittig godt, og de spiller vanvittig overbevisende. Jeg var virkelig imponeret.

Der er nogle specielle scener undervejs, som var ret skæve og atypiske, men alligevel kunne filme holde min opmærksomhed. Jeg tror simpelthen det skyldes, at jeg aldrig har set noget lignende før, og da jeg ikke vil afsløre for meget, er det svært at uddybe det. Men den er ret vild og har nogle flotte kostumer, og så har den også nogle virkelig underholdende og voldsomme scener.

Jeg ved ikke, om det er en film, jeg kommer til at se igen, men jeg er alligevel glad for at have set den, da det nogle gange er fedt at komme ud af sin komfortzone og se noget helt andet, end det man er vant til. Derudover var det interessant at se Emma Stone, som er en af mine favorit skuespillerinder, i en helt anden rolle, end jeg ellers har set hende i.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code