“The Graces” af Laure Eve

The Graces

Original titel: The Graces
F
orfatter: Laure Eve
Oversat af: Mette Stepnicka
Genre: Fantasy,  ungdomsbog
Sider: 349
Forlag: Carlsen
Udgivelsesdato: 17. januar 2017

DUO stjerner III

 

 

 

 

 

Tak til Carlsen for anmeldereksemplaret.

’The Graces’ har noget helt andet at byde på end andre fantasy/ungdomsbøger, som jeg har læst. Bogen giver også mig en interessant og overraskende slutning, som jeg ikke havde set komme.

streg

Resumé

River er kommet på en ny skole, da hende og hendes mor er flyttet på grund af noget River har gjort. Her møder River The Graces. Hun bliver dybt fascineret over de mystiske søskende og ønsker brændende at blive venner med dem og imponere Fenrin. Hun vil gøre alt for at komme tæt på dem, selv at ændre på sig selv. Men hvorfor ønsker hun sig det så brændende og hvad er det hun skjuler om sin fortid?

streg

Anmeldelse

Jeg må indrømme, at lige da jeg blev færdig med bogen, havde jeg lidt blandede følelser omkring den. Det havde jeg for det første, fordi at den starter ud med at ligne nogle andre bøger en del, hvor vi befinder os på en High School, og skal finde rundt med venner og forelskelser og gerne med et twist af det paranormale. Det kan jeg egentligt rigtig godt lide, det var stille og roligt, og endda lige til punktet, hvor jeg synes det blev lidt kedeligt i midten af bogen. Men så overrasker den mig mere end en gang hen imod slutningen og med selve slutningen, som var virkelig fedt og vender igen mine tanker om bogen 180 grader.

Hele vejen igennem bogen er der en rigtig god stemning på grund af magien. Umiddelbart ser man ikke de store beviser, så jeg fangede mig selv i, at diskutere med mig selv om hvorvidt rygterne er sande om The Graces eller hvordan det hele hænger sammen. Det var rigtig godt og gjorde faktisk bogen meget spændende på dette punkt. Der er også mange hemmeligheder omhandlende hovedpersonen River. Det var meget fedt med mystikken, men jeg følte så heller ikke, at jeg kom så langt ind på River, som jeg gerne ville. Hun er også en meget interessant person, fordi hendes tanker og handlinger ikke altid lige er så gode og rigtige, men det var faktisk meget forfriskende, at møde en hovedperson på denne måde.

Slutningen af bogen gjorde helt sikkert at ’The Graces’ fik flere stjerner i min bog. Jeg blev lidt blæst væk af den, fordi jeg fik flere overraskelser fra flere kanter, hvor jeg slet ikke havde forestillet mig, at de ville gøre sådan. Jeg kan også godt lide slutningen, fordi den egentlig er okay lukket, det er ikke fordi den ender et sted, som den bare ikke må ende. Men alligevel er jeg meget spændt på fortsættelse af bogen, som jeg håber forfatteren får skrevet. Jeg sidder nemlig tilbage med en masse spørgsmål angående River og The Graces.

Selvom at jeg undervejs i bogen havde lidt forskellige følelser angående ’The Graces’, så kan jeg helt sikkert anbefale den, både på grund af at den er anderledes i forbindelse med hovedpersonen og stemningen hele vejen igennem bogen. Og til sidst helt sikkert på grund af slutningen, som virkelig overraskede mig. En sidste ting som jeg er vild med ved ’The Graces’, er dens flotte cover. Her synes jeg at der er blevet gjort noget rigtigt. Den er fin at kigge på og røre ved.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code