“The Hunger Games: Mockingjay Part 2” på Blu-ray

Mockingjay part 2

Original titel: The Hunger Games: Mockingjay Part 2
Genre: Action, drama
Spilletid: 2 timer og 17 minutter
Udgivelse: 22. marts 2016
Skuespillere: Jennifer Lawrence, Liam Hemsworth og Josh Hutcherson
Filmselskab: Nordisk Film

DUO 6 stjerner

 

 

Så er afslutningen på ’Hunger Games’ filmene kommet ud på DVD og Blu-ray og jeg har glædet mig helt vildt til gensynet! ’Mockingjay part 2’ er en virkelig god afslutning på en fantastisk nervepirrende historie.


streg

Resumé 

Katniss lever i sikkerhed i distrikt 13, mens de andre distrikter har påbegyndt deres kamp mod Præsident Snow. Peeta er blevet hjernevasket til at slå Katniss ihjel, hvilket gør at Katniss lyst til at tage hævn vokser sig så stor, at hun selv ønsker at være den, der slår Præsident Show ihjel og dermed befri Panem. Rejsen er farefuld og fuld af forhindringer, så det næsten kunne føles som om at et nyt dødsspil er begyndt…

streg

Anmeldelse 

Mens ’Part 1’ opbygger spændingen og ligesom er en optakt til det endelig opgør, så går det for alvor løs i ’Part 2’, hvor det hele eksilerer. Jennifer Lawrence er endnu engang imponerede i rollen som Katniss og har virkelig et stort talent. Liam Hemsworth og Josh Hutcherson gør det også fantastisk i deres roller, hvilket bare gør filmen mere troværdig og endnu bedre!

Det er rigtig godt at se, at de har formået at være tro mod bogen her igen i ’Mockingjay part 2’, for det betyder meget for de af os, der er fans af bøgerne. Filmen bragte både glæde og sorg med sig og er faktisk temmelig barsk med alt det gruppen bliver udsat for.

’Hunger Games’ har virkelig været med til at sætte tingene lidt i perspektiv for mit vedkommende og desuden fået mig til at tænke over, hvordan det ville være, hvis det ikke bare være fiktion men virkelighed. Vi ser og følger så mange reality serier, dog på ingen måde så drabelig, som det er tilfældet her, men det fylder faktisk en del i vores hverdag.

Jeg kan kun fortælle dig, at du skal glæde dig til at se det sidste kapitel i ’Hunger Games’ serien, hvis du endnu ikke har set den og ellers er jeg sikker på, at den også er værd at gense – det var den i hvert fald for mig, og det er heller ikke sidste gang, at jeg ser den.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code