“The Prince of Egypt” / “Prinsen af Egypten” på Fredericia Teater

Prinsen af Egypten

Tak til Fredericia Teater for pressebilletter.

Fredericia Teater formår at imponere os igen! Med sin enkle stil tryllebinder ‘The Prince of Egypt’ publikum.

s

Hvor: Fredericia Teater
Spilleperiode engelsk: 6. april til 11. maj. OBS: Kun fredage (indtil videre)
Spilleperiode dansk: 17. april til 3. juni. OBS: Tirsdag-torsdag og lørdag-søndag (indtil videre)

Pris: Mellem 195,- kr. til 545,- kr. + gebyr og tillæg, alt efter hvor man sidder henne
Spilletid: Ca. 2 timer og 40 minutter (heraf er 20 min. til en pause)
Skuespillere: Diluckshan Jeyaratnam, Jason Gotay, Lars Mølsted, Nadia Abraham, Kristine Yde, Sandra Elsfort, Silke Biranell, Samira Alm, Anne Fuglsig, Christoffer Lund Skov, Søren Bech-Madsen, Mads M. Nielsen og Runi Lewerissa.

Musicalen kommer også til København.


s

Resumé

The Prince of Egypt musical fortæller historien om Moses og hans bror Ramses, der skal være Farao af Egypten, når faderen går bort. Det er en fortælling om et folk, der levede som slaver. Om hittebarnet, der blev prins og senere flygtede ud i ørken, for efterfølgende at vende tilbage til Egypten, for at få sit folk ud af slaveriet i Egypten.

s

OBS! Vi anmelder også den danske version af musicalen, men her er indtil videre den engelske. Når vi har set den danske, kommer anmeldelsen også op her.

AnmeldelseSkrevet af Anne Mette Bach Jeppesen

DUO 6 stjerner

Jeg var enormt spændt på at se ’The Prince of Egypt’ af to grunde. Den ene var, at det ville blive min første engelske musical. Den anden grund var, at glædede mig til at se, om Fredericia Teater kunne leve op til mine ret høje forventninger, som jeg har fået, efter at have set, hvad de kan lave. Her må jeg bare bukke mig i støvet og fortælle, at Fredericia Teater har gjort det igen!

’The Prince of Egypt’ gav mig en gåsehuds fremkaldende oplevelse. Jeg blev ikke rørt på samme måde, som da jeg så ’Seebach’, men jeg var helt tryllebundet af musikken, sangene og dialogerne. Det var tydeligt at se, at Fredericia Teater havde fået fat i et sindssygt dygtigt hold, både i form af skuespillerne og danserne, men også i den grad af det hold, som har bygget hele musicalen op. Det var kræset for detaljerne med lys og lyd, og scenen var også bare lige i øjet!

Jeg blev også positivt overrasket over, hvor let sproget flød for skuespillerne, på trods af, at det for de flestes vedkommende, ikke var deres modersprog. Fredericia Teater havde dog også hentet en skuespiller fra USA til Danmark, som optrådte i rollen som Ramses, og han passede virkelig godt ind sammen med holdet. Han, Jason Gotay, og Deluckshan Jeyaratnem, som spillede Moses, var virkelig gode sammen og komplementerede hinanden godt.

Det var let at fornemme, at publikum var revet med af forestillingen, både under de store klapsalver, men også når salen brød ud i grin. Noget der særligt betød noget for mig, var den måde scenerne var bygget op på. Mange af scenerne var bygget op på den måde, at det var skuespillerne der optrådte som elementer, f.eks. i floden, hvor moderen til Moses lægger kurven i floden. Der var også nogle af sangene, som tog pusten af mig, fordi de blev sunget så smukt, hvor især ”When you believe” gjorde indtryk på mig.  

Det var en helt speciel oplevelse at se ’The Prince of Egypt’, og en jeg ikke lige glemmer foreløbig. Fredericia Teater er virkelig blevet en stor spiller på musicalscenen, og de gør et fremragende stykke arbejde, som jeg bliver imponeret over hver gang. Hvis du skal ind og se den, har du en stor oplevelse i vente, som du bare skal glæde dig til. Lige nu glæder jeg mig bare til at gense den på dansk, og se og oplevelsen bliver det samme.  

Anmeldelse af ‘Prisen af Egypten’ på dansk

Det var simpelthen en udsøgt fornøjelse at tage ind og se ’Prinsen af Egypten’ igen, denne gang på dansk. Nogle af sangene synes jeg fungerede bedre på dansk, men til gengæld ramte sangene mig dybere denne gang, hvor jeg nærmest fik gåsehud ved hver sang. Joksene blev der grinet mere af i den engelske udgave, men her ved den danske, havde jeg mere overskud til at følge med i alt hvad der foregik på scenen. Ramses er også blevet skiftet ud nu til Lars Mølsted, som også leverer en superskarp præsentation sammen med Deluckshan Jeyaratnem – de harmonerede vildt godt sammen!

Jeg fik virkelig set denne gang, hvor god koreografien er, og hvordan især seks af danserne bare formår at bære mange af scener igennem deres dans. Det er utroligt imponerede, hvor meget en krop kan udtrykke og gøre, og det er tydeligt, at de har øvet sig meget, selvom de får scenerne og bevægelser til at se lette ud. Jeg synes slet ikke, at jeg fik fremhævet de seks dansere nok, i min første del af anmeldelsen, så derfor var det fedt, lige at kunne give dem et bifald med på vejen nu, for deres enorme talent og indlevelse i forestillingen – det tager jeg hatten af for! Her til sidst er der kun at nævne, at Fredericia Teater har leveret endnu en pragtpræsentation, som de roligt kan være stolte af – og så synes jeg, det er lidt vildt, hvor gode de er til at skifte mellem det engelske og danske. Wow for en oplevelse!


Anmeldelse – Skrevet af Marie Lorentzen

Jeg har set ’Prinsen af Egypten’, da jeg var barn, nok i en for tidlig alder, så jeg ikke helt forstod den, men jeg følte, at det var en barsk fortælling. Derfor betød filmen meget for mig, da jeg så den anden gang.

Af samme årsag havde jeg store forventninger til musicalen ’The Prince of Egypt’, og jeg var meget spændt på at se, hvordan den ville være på engelsk. Mine forventninger var især høje, fordi Fredericia Teaters tidligere forestillinger har været så fantastiske! Det viste sig, at jeg ikke blev det mindste skuffet. Jeg synes, at skuespillerene gjorde et rigtig flot stykke arbejde, og havde en smuk indlevelse i fortællingen.

Det, som imponerede mig allermest ved forestillingen, var scene setup’et. Det var virkelig imponerede at se, hvordan forskellige scener så overbevisende kunne fremstilles af et par skumkasser og personer. Det var enkelt, og gjorde det hele endnu mere fantastisk. Jeg synes dansekoreografien var rigtig flot, og alle danserne gjorde det så godt!

Musikken i musicalen var også rigtig god, og jeg kunne sagtens genkende mange af sangene fra filmen. Alle skuespillerene havde utrolig smukke stemmer, som passede så fint sammen. Forestillingen følger filmen rigtig godt. Jeg kunne faktisk ikke huske særlig meget fra filmen, lige da forestillingen gik i gang, men jo længere ind i musicalen vi kom, jo mere kunne jeg huske. Derfor havde jeg også en stor lyst til at se tegnefilmen igen, da musicalen var slut.

Anmeldelse af ‘Prisen af Egypten’ på dansk

Så fik vi også set forestillingen på dansk. Jeg var meget spændt på, hvordan det ville være, og var faktisk lidt bange for, at det ville være en skuffende oplevelse, fordi at den engelske version havde virkelig gjort et godt indtryk. Men der blev jeg faktisk overrasket, fordi jeg synes det var en fornøjelse at se den på dansk. Jeg er faktisk lidt i syv sind, om hvilken version jeg synes er bedst, og hvad jeg egentligt vil anbefale andre at se. Det er jeg, fordi jeg synes, at man kan miste noget i forståelsen og oversættelsen som gør, at måske ikke følger helt til bunds med i den engelske, men på den anden side, synes jeg det fungerede bedre med jokesene på engelsk, da jeg fornemmede salen grinede mere.

Til sidst er der sangene. Der er helt sikkert nogle sange, som bare lyder bedre på engelsk. Her tænker jeg f.eks. på ’Deliver us’ kontra ’Befri os nu’. Det gav en anden fornemmelse på engelsk, men alligevel igen med forståelsen, var jeg lidt bedre med på, hvad der faktisk blev sunget på dansk. Alt i alt var det på alle måder en fornøjelse at se forestillingen igen, og jeg fik igen en stor lyst til at se filmen. Det er fortsat imponerende, hvordan skuespillerne og danserne bare kan trykke den af på scenen. En udskiftning var Lars Mølsted, som spillede Ramses, og han levede bestemt også op til alle mine forventninger og gjorde et vildt godt stykke arbejde.



s

amAM DUOSkrevet af Marie Lorentzen og Anne Mette Bach Jeppesen. Billederne er taget af Søren Malmose.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code