“Tilbage til Black Rabbit Hall” af Eve Chase

tilbage til black rabbit hall

Originaltitel: Black Rabbit Hall
Forfatter: Eve Chase
Genre: Skønlitteratur

Sider: 383
Oversat af: Vibeke Houstrup
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelsesdato: 1. maj 2018

DUO stjerner III

 

 

 

Tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplaret.

’Tilbage til Black Rabbit Hall’ indeholdte en hjerteskærende historie om en familie, der har oplevet mange tragedier, allerede i en tidlig alder.

streg

Resumé

I 1968 forsøger familien Alton at få en hverdag til at fungere, efter at de har været ramt af en frygtelig tragedie. Da der en dag dukker en ny frue op i huset, må de fire søskende forsøge at holde sammen, for ikke at miste fodfæstet helt.
Årtier senere kører Lorna og hendes forlovede rundt i jagten på at finde det perfekte sted til deres bryllup. De falder over en smuk, nedslidt landsted, som Lorna mener at kunne mindes fra sin barndom, men hun ved ikke hvorfor.

streg

Anmeldelse

Hold nu op, denne her historie ramte mig virkelig, da jeg først fik alle detaljerne til at passe sammen. Der bliver kun afsløret små bidder hen ad vejen, før alle skeletterne kommer frem i lyset. Nogle ting kunne jeg gætte mig til, men jeg havde alligevel ikke regnet med, at den ville være så tragisk, som det var tilfældet. Det var virkelig en sørgelig bog.

Alligevel har den dog en god slutning, som gør at det uretfærdige kommer en smule i baggrunden, men det ligger dog stadig og lurer i baghovedet. Jeg havde simpelthen så ondt af de stakkels børn i 1968, der oplever op til flere voldsomme tragedier, som var med til at knuse mit hjerte en smule.

Vi springer meget frem og tilbage i tiden, da vi også følger Lorna i nutiden og de problemer hun står overfor. Hun vil gerne finde det helt perfekte sted til deres bryllup, og da hun endelig finder det, er hendes forlovede ikke så hooked på idéen, som hun er. Han føler, at der lurer noget under overfladen på det gamle landsted, med den måde som den nuværende ejer agerer på.

Jeg havde lidt den følelse, at jeg får hver side, skrællede et lag af, for til sidst at komme ind til kernen, hvor jeg kunne stykke det hele sammen. ’Tilbage til Black Rabbit Hall’ er en rørende historie, om en familie der mister utroligt meget på kort tid, og en kvinde, der prøver at komme til bunds i fortidens hemmeligheder. Den viser hvor stærkt et familiebånd, på trods alt den modgang, kan være, og er helt klart en bog, til de der er vilde med historie, hemmeligheder og den store kærlighed.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code