“Tørst” af Jo Nesbø

Tørst

Original titel: Tørst
Forfatter: Jo Nesbø
Oversat af: Allan Hilton Andersen
Genre: Krimi
Sider: 523
Forlag: Modtryk

Udgivelsesdato: 21. marts 2017

DUO 6 stjerner

 

 

 

 

 

Tak til Modtryk for anmeldereksemplaret

Jo Nesbøs 11. bog om Harry Hole er lige så nervevridende som de foregående, men med et nyt mord som følger med tiden.

streg

Resumé

En kvinde bliver fundet myrdet med bidemærker i halsen og intet blod i kroppen efter en Tinder date. Medierne og politiets ledelser presser hårdt på for at få sagen løst, men der er kun en person som kan løse den: Harry Hole. Men selvom Harry ikke ønsker at vende tilbage til politiet, så indser han at han er nødt til at fange den forbryder, han aldrig fik fanget sidste gang, inden jagten går ind.

streg

Anmeldelse

Hånden på hjertet, så har jeg altid hadet krimier. Jeg synes de var tørre, forudsigelige og generelt bare kedelige. Mine forventninger til Jo Nesbøs ’Tørst’ var nærmest ikke-eksisterende og jeg har altid nægtet at læse noget som helst af ham. Alt det tager jeg i igen, for den bog var godt nok fantastisk! Den var morsom, interessant og plottet var så indviklet, at jeg stadig ikke fatter hvordan Jo Nesbø fik ideen til det. Nu har jeg også lige fået læst ’Flagermusmanden’, den første Harry Hole bog, og der er stort fremskridt, rent skrivningsmæssigt, så hvis man ikke har fået foregående, kan man glæde sig af flere grunde.

Noget af det bedste var plottet. Det var utraditionelt med personer som bliver myrdet via Tinder og med vampyrisme. Der var så mange forskellige tanker og idéer i gang i den bog, at det må have været en fornøjelse at skrive den. Det var en fornøjelse at læse den. En anden helt fantastisk ting, er den måde som bogen er skrevet på. Både i forhold til Jo Nesbøs tidligere bøger, men også den måde han gør det tydeligt hvad der er sket i fortiden. For en person som ikke har læst de tidligere bøger, (bl.a. fordi at forsiderne var skræmmende), så føltes det ikke som om man manglede information eller at man ikke kunne forstå de interne jokes mellem de forskellige personer.

Hvis der skulle sættes en finger på noget som var dårligt, så er det at Jo Nesbø udtalte sig, at det nok ville blive den sidste Harry Hole bog, men den slutning han fremlagde, tyder på noget andet, så forhåbentlig bliver det ikke den sidste Harry Hole bog vi endnu har set.

Jeg giver den 6 stjerner fordi den var absolut fænomenal. Den var interessant, hysterisk morsom til tider, kærlig og rablende skør. Alt i alt havde den bare hele pakken, selvom det er en krimi.

streg

Skrevet af Ida Marie Mortensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code