“Transformers 4-Movie Collection” på Blu-ray

Transformers 4-movie collection

Titel: Transformers 4-Movie Collection
Genre: Action, Science fiction
Skuespillere: Shia Labeouf, Megan Fox, Josh Duhamel, Rosie Huntington-Whiteley, Mark Wahlberg, Nicola Peltz og Jack Reynor.
Udgivelse: 20. november 2014
Filmselskab: 20th Century Fox

5,5 DUO

I forbindelse med at den nyeste transformers film er blevet udgivet, er de tidligere film blevet samlet i en boks sammen med den nye, ’Age of Extinction’. Som en transformers fan er det kun noget, som jeg klart bifalder!


streg

‘Transformers’

Den første film i denne serie med Michael Bay som instruktør, har en meget speciel plads i mit hjerte, fordi det var her, at jeg fik genoplivet min kærlighed til universet. Jeg så også transformers som barn i tegnefilmsudgaven, og jeg kan huske, at jeg var meget begejstret over disse mærkværdige robotter.

’Transformers’ har også bare en masse humor med, på trods af at den er alvorlig og dramatisk. Jeg fik meget hurtigt et blødt punkt for Bumblebee, og selvom at han egentlig ”bare” er en robot, fik jeg hurtigt kastet min kærlighed på ham.

Skuespillerne gør også et helt formidabelt arbejde i ’Transformers’, og på trods af at jeg nok har set den 15 gange nu, er den stadig ligeså god, som den første gang jeg så den! Indtil videre er det også ’Transformers’, som jeg synes er bedst, fordi den bare er så gennemført og godt lavet.

streg

’Transformers – Revenge of the Fallen’.

Endnu engang må Sam Witwicky træde til, og hjælpe med at redde jorden sammen med autobotterne mod de onde Decepticoner, som ønsker at udrydde menneskernes verden. ’Revenge of the fallen’ er mindst ligeså fuld af action og spænding, som det var tilfældet med den første film.

Humoren er også en central del af denne film, hvor jeg havde svært ved at holde smilet og grinet tilbage indimellem, på trods af de forskellige farlige situationer, som foregår på skærmen. Jeg er meget imponeret over hvor flot filmen er lavet, og den er helt sikkert indtil videre, den anden bedste film.

Shia Labeouf er tilbage igen, og han gør virkelig et fremragende arbejde. Det er tydeligt, at han har et meget stort skuespillertalent. Der er også nye aspekter på bordet, fordi robotter lige pludselig kan gemme sig hvor som helst, og man kan aldrig vide sig sikker. Den er sprængfuld af underholdning, og jeg kan varmt anbefale den.

streg

’Transformers – Dark of the Moon’.

Der er en krig på vej, som er så voldsom, at Autobotterne ikke selv kan redde jorden. Sam Witwicky må træde til igen, og hjælpe til med at redde jorden, og bekæmpe de onde Decepticons. ’Dark of the Moon’ havde jeg meget blandede følelse omkring, fordi Megan Fox, der spiller Mikaela, ikke længere er med. I stedet er Rosie Huntington-Whiteley kommet med om bord.

Der var rigtig meget diskussion om, hvorvidt filmen ville leve op til fansenes forventninger, nu hvor Megan Fox ikke længere var med. Jeg var selv meget i tvivl, om jeg overhovedet ville se filmen, da hun har haft sådan en stor rolle i de to foregående film. Heldigvis synes jeg, at det er blevet lavet rigtig godt, med den måde som Rosie er kommet ind i historien på, og jeg syntes hun klarede det rigtig godt, især når det ser ud til, at det var hendes første filmoptræden.

’Dark of the Moon’ er dog ikke min favorit af Transformers filmene, og ligger nok på en delt tredje plads, da jeg nok blev for knyttet til personerne, som vi har fulgt i de to foregående film. Heldigvis er Josh Duhamel stadig med, og da jeg er stor fan af ham, var det svært at lade være med at se filmen

streg

’Transformers – Age of Extinction’.

Regeringen har vendt alle transformers ryggen – selv autobotterne på trods af deres hjælp. Da en stærk fjende befinder sig på jorden, for at udrydde transformers og indfange Optimus, tvinges autobotterne til at søge hjælp hos Cade Yeager og de forhistoriske Dinobots. ’Age og Extinction’ er en film, som er fyldt op med spænding, action og forfærdelige scener.

Jeg er efterhånden kommet til det punkt, at autobotterne er blevet vigtige for mig, end hvilke skuespillere der optræder i filmen. Jeg synes det er fedt, at kunne genkende autobotterne fra de andre film, og følge deres færd på jorden. I ’Age of Extinction’ er der dog en masse forfærdelige scener, da autobotterne bliver jaget vildt.

Der sker RIGTIG meget i denne film, og den varer også lige knap tre timer, så det er i hvert fald vigtigt, at få sat tid af til det, når man sætter den på. Jeg blev rigtig positivt overrasket over den, også fordi jeg blev lidt forvirret over traileren, men da jeg så så filmen, begyndte alting at give mening igen. Helt klart en film, som transformers fans vil nyde at se, netop også fordi man møder helt nye transformers.

streg

Man skal dog ikke købe boksen, hvis man ønsker at se en masse ekstramateriale, da det er meget begrænset. Men hvis man er fan er filmene, så er det helt sikkert en boks, som er værd at købe! Så kan man også gense filmene igen, inden den næste udkommer i 2016.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code