“Troldmandslavet” af Trudi Canavan

Troldmandslavet

Titel: Troldmandslavet
Original titel: The Magician’s Guild
Forfatter: Trudi Canavan
Serie: De Sorte Troldmænd 1
Oversat af: Bjarne Skovlund
Sider: 429
Forlag: Tellerup
Udkom: 6. oktober 2012

duo 4½

 

 

Magi, troldmænd og middelalderen. Det er den kombination der er i ‘Troldmandslavet’ og den lever klart op til forventningerne.

streg

Resumé

Sonea lever i slummen, og er hele sit liv vokset op med et had til troldmændene, som hvert år er med til at drive de fattige og hjemløse ud af byen. Da hun en dag gør modstand, opdager Sonea at hun besidder magiske evne, den første fra slummen nogensinde. Sonea er overbevist om at troldmændene vil dræbe hende, og gemmer sig for dem.

Troldmændene leder desperat efter Sonea, fordi de vil kontrollere hendes magi, så hun ikke gør skade på andre, men det er ikke alle troldmænd der er lige så venligtsindede overfor Sonea, og hun må lære at vide hvem hun kan stole på. 

streg

Anmeldelse

Jeg kan godt lide magi, og jeg kan godt lide middelalderen, så når man kombinerer de to, medfører det næsten altid en stor læseglæde og en god oplevelse for mig. Troldmandslavet af Trudi Canavan var ingen undtagelse. Hun har fået stablet et fint lille magisamfund på benene, der foregår i middelalderlige tider, og det var rigtig vellykket i mine øjne.

Sonea er en pige med ben i næsen, og det var skønt at læse om hendes færd igennem slummens underjordiske gange på flugt fra troldmændene. Hendes spæde forsøg med magi, og hendes evige tvivl omkring troldmændenes motiver var velformuleret, og nåede aldrig at blive for overdetaljeret. Omend selve flugten muligvis blev en anelse for lang. 2/3 dele af bogen foregik på flugt, og jeg havde måske gerne ville læse lidt mere om selve troldmændene, istedet for blot at læse om Soneas mange gemmesteder, og den uendelige labyrint af underjordiske gange.

Jeg er glad for at denne bog ikke var alt for optaget af kærlighed, forfatteren har givet plads til at universet kunne udfolde sig for læseren, og man blot skulle følge Soneas problemer med troldmændene. Kærlighed ville bare være at proppe for meget ind i en lille pakke, og jeg er glad for at der ikke var nogen overvældende former for kærlighed. Alligevel blev enkelte bemærkninger lige en tand for forudsigelige, og jeg kan gætte mig til at næste bog formentlig kommer til at have mere kærlighed indblandet, men det glæder jeg nu mig også til at læse om.

Cery som er en af de andre karakterer man følger i bogen, er Soneas gode ven, og deres kemi fungerede rigtig godt. Man skifter mellem flere karakterer i bogen, men primært Soneas, og så 2-3 andre biroller, heriblandt Cery. Det var hyggeligt at få et lille afbræk fra Sonea, og læse historien fra andres synsvinkler. Men skiftet mellem karakterer synes jeg var virkelig dårligt. Flere gange startede en ny linje, simpelthen med en ny karakter. Nu læste jeg denne bog som e-bog, og det kan være at der er noget layoutfejl i e-bogen, og ikke i en en rigtig bogudgave på papir, men jeg syntes ikke det er helt hensigtmæssigt, at man hopper videre fra den ene karakter til det næste, bare via et linjeskift. Der havde jeg ønsket mig måske et afsnitsskift, det ville give et bedre overblik.

Jeg kan ikke undgå at bemærke lighederne mellem serien om Alanna af Tamora Pierce og så denne bog. Jeg holdt rigtig meget af Alanna, og Tamora Pierce bøger er rigtig gode. Sonea minder på mange måde om Alanna, og jeg tog mig selv i mange gange at tænke at de to bøger minder om hinanden. Dermed ikke sagt at det er en dårlig ting. Hvis man virkelig godt kan lide det univers, så er det bare skønt at læse så mange bøger som muligt i lige netop det univers, og hvis man kan lide Tamora Pierce bøger, vil man uden tvivl også kunne lide historien om Sonea af Trudi Canavan.

streg

Stine DUOSkrevet af Stine Jørgensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code