“True Blood” Sæson 5

True blood

Titel: True Blood – sæson 5
Genre: Drama, Tv-serie
Sprog: Engelsk
Skuespiller: Alexander Skarsgård, Anna Paquin, Stephen Moyer
Selvskab: Warner Brothers

DUO stjerner 3,5

 

 

  Sæson 5 af “True Blood” lever måske ikke op til mine høje forventinger, men det er klart en spændende sæson, som alle fans af serien skulle tage at se!

streg

Resumé – Sæson 5

Sookie vælger et liv uden vampyr, og afviser derfor både Bill og Eric, som begge er forelsket i hende. Derhjemme venter varulven Debbie, som har planer om en gang for alle, at slå Sookie ihjel, men Tara når at hoppe ind foran og bliver skudt i hovedet. Arlene og Terry kæmper for deres forhold, og da det viser sig at Terry er hjemsøgt af en ond ånd fra Irak, vælger han at rejse fra hende. Jesscia og Jason ved ikke hvad de ønsker, og kan ikke få et forhold til at fungere, mens Hoyt stadig ikke er kommet sig over at have mistet Jessica. Alcide kæmper for flokkens fremtid, men efter at have slået flokkens tidligere leder ihjel, er han langt fra populær hos dem. Sam og Luna, indser at deres hemmelighed er sluppet ud, og at nogle brændende ønsker at dræbe alle overnaturlige. Bill og Eric er i store vanskeligheder efter at have slået Nan Flanagan ihjel, som var en del af ’The Authority” – samtidig er Russel Edgington, sluppet ud af shit fængsel, og endnu en gang er Sookies liv i fare.

streg

Anmeldelse

Som man kan læse i min anmeldelse af sæson 4, syntes jeg at det var den bedste sæson til dato, så derfor var mine forventninger meget store til denne sæson. Desværre må jeg sige at jeg er skuffet. Sæson 5 lever desværre ikke om til hverken sæson 3 eller 4, og jeg sad egentligt tit mens jeg så den og tænke: ”Hvornår sker der noget?”

Bill og Eric bliver ført til ’The Authority’ efter at have slået Nan Flanagan ihjel, og bliver udsat for totur, for at tvinge dem til at fortælle hvorfor de gjorde det. Men da det viser sig at Russel Edgington alligevel ikke er død, får Bill og Eric opgaven at finde ham og føre ham til ’The Authority’ – men noget tyder dog stærkt på at Russel har en medskyldig. En medskyldig blandt ’The Authority’

’The Authority’ er dem som sørger for reglerne blandt vampyrer, og deres ønske har altid været ’mainstreaming’, som betyder at vampyrerne lever siden om side med menneskerne uden at gøre skaden på dem, og lever af True Blood. Dog ikke alle i ’The Authority’ har dette ønske. Nogle af dem, mener at Lillith – den første vampyr af alle, og som er den sande gud – ønsker at vampyrerne skal undertrykke menneskene og behandle dem udelukket som kvæg til slagtning.

Bill bliver forblændet af dette, og kun Eric kan se det forkerte i det, derfor bliver han nødt til at stoppe Bill inden det er for sent.

Størstedelen af denne sæson handler om hvordan ’The Authority’ tilbeder deres gud Lillith, og velsigner blodet, og efter at have set det samme igen og igen, må jeg indrømme at det blev lidt kedeligt, og jeg savnede den spænding som de andre sæsoner har været fuld af. Det skal dog siges at hjemme i Bom Temps, sker der en masse spændende med Tara, Pam, Andy, Jason, Jessica, Terry og Arlene, for ikke at glemme Sookie som igen bliver rodet ind i feernes verden, og lærer mere om hvordan hendes forældre døde. I hvert fald skete der rigtig mange ting hos byens andre indbyggere, som var med til at holde serien i gang, men når vi så kom tilbage til ’The Authority’, Eric, og Bill, og deres endeløse snak om at tilbede Lillith og tilbede blodet, begyndte jeg at kede mig igen.

En af de ting som alligevel overraskede mig, var at Bill nærmest blev besat af Lillith og overgav sig fuldt ud til sin tro. I de andre sæsoner har det nemlig altid været Bill der gik mest op i ’mainstreaming’, mens Eric ikke havde det store problem med at slå ihjel til højre og venstre. Det er sjovt at se hvordan rollerne er byttet om, selvom Eric stadig er den kolde-badass-vampyr som han altid har været (hvis man ser bort fra da han mistede sin hukommelse).  I hvert flad må jeg indrømme at jeg er meget spændt at se hvad der sker i næsten sæson, for ligesom altid er sæsonafslutningen vildt spændende!

Sookie finder også ud af lidt af vært om sine fe-kræfter, og hvordan hendes forældre virkelig døde. Der venter samtidig hende en grim overraskelse, som kan have store konsekvenser for hendes liv. Dette var til gengæld utrolig spændende, og jeg kan næsten ikke vente med at se hvad der sker med Sookie i næste sæson!

Selvom denne sæson var lidt af en skuffelse, er den stadig god, den lever bare ikke op til sidste sæson. Jeg vil stadig anbefale at man ser videre, og personligt glæder jeg mig rigtig meget til sæson 6 – dog vil jeg prøve ikke at have så høje forventninger.

streg

Mathilde DUOSkrevet af Mathilde Alfang


1 thought on ““True Blood” Sæson 5

  1. Jeg elsker virkelig True Blood – serien, men jeg må med skam indrømme at jeg ikke følger med når det vises i tv. Jeg misser altid et afsnit, så jeg plejer at vente til at sæsonen udkommer på dvd.
    Tris at sæson 5 ikke er lige så god som de andre :/ men jeg må nu indrømme at det ikke vild forhindre mig i at se den 😛 … hehe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code