“Tusmørkets søn” af Mads Schack-Lindhardt

Tusmørkets søn

Original titel: Tusmørkets søn
Forfatter: Mads Schack-Lindhardt
Genre: Fantasy
Sider: 348
Forlag: Dreamlitt
Udgivelsesdato: 11. maj 2018

DUO stjerner III

 

 

 

 

 


Tak til Dreamlitt for anmeldereksemplaret

‘Tusmørkets søn’ rummer et fedt univers, som fangede mig lige med det samme. Jeg slugte simpelthen bogen på en aften.

streg

Resumé

Taykyn skal være sin klans næste Forkynder, men han og hele hans klan mener selv, at hans søster ville være et meget bedre valg. En dag ændres hans liv for altid, da han bliver tvunget til at rejse med en flok tusmørkeelvere, fordi de skal hente en hemmelighed ud af ham, som han har fået fra sin mor. Han skal bruges til at lede efter en sagnomspunden by. Han bliver tvunget til at leve efter deres regler og måder, som er meget grusom og ligger langt fra Taykyn, men for at få succes, bliver han nødt til at spille med, for at kunne overleve i et liv med intriger, ondskab og hemmeligheder.

streg

Anmeldelse

Jeg havde faktisk ikke de store forventninger til bogen, inden jeg gik i gang med den. Jeg husker forholdsvis godt ’Tir-nâzrals arving’, og jeg glæder mig til at læse videre i den serie. Så jeg var meget spændt på hvad ’Tusmørkets søn’ ville bringe, og hvordan det ville hænge sammen med den anden serie. Jeg blev meget overrasket over, hvor opslugt jeg blev af bogen. Det betød også, at jeg slugte bogen på en aften, fordi jeg bare blev nødt til at fortsætte med at læse, for at finde ud af, hvad der ville ske med Taykyn, og hvordan bogen ville hænge sammen med den anden, og hvordan den ville ende, og egentligt hvad hemmeligheden var.

Jeg kunne rigtig godt lide hovedpersonen Taykyn, med det samme vi møder ham. Selvom vi måske ikke kommer helt vildt dybt ind i hans person, følte jeg alligevel, at vi er godt med i den udvikling, han går igennem, i forbindelse med, at han kommer til tusmørkeelvernes palads, og hvad det kommer til at betyde for hans sjæl og følelser. Han tager nogle valg i midten af bogen, hvor jeg egentligt tænkte, at det kunne jeg godt forstå, at han gjorde. De valg bliver uddybet rigtig godt senere i bogen, i forbindelse med handlingen og hemmeligheden i Taykyn, og det fungerede rigtig godt.

Forfatteren har skabt et rigtig spændende univers. Det var jeg meget imponeret over. Jeg blev hurtigt fanget af tusmørkeelvernes verden og de mange forskellige situationer, som Taykyn bliver udsat for. Der er gode beskrivelser til stede i bogen, som gør, at man rigtig godt kunne følge med. Jeg har en masse spørgsmål til universet og de forskellige steder, vi kommer til, men det er nok nogle spørgsmål, som man muligvis aldrig rigtig får svar på. Der sker meget i bogen, og jeg følte ikke, at handlingen stod stille på et eneste tidspunkt. Det føltes også som om, at vi springer i tiden, selvom at der aldrig rigtig blev forklaret, hvor langt et spring det reelt set er. Men det fungerede rigtig godt, for at vise at Taykyn blev fanget af hverdagen på det sted, hvor han var fanget, og at hans sind derved er blevet påvirket af det.

Det var fedt at møde personerne i ’Tusmørkets søn’, og alle giver bogen noget særligt. Jeg kan helt sikkert anbefale ’Tusmørkets søn’ til andre, som godt kan lide en god historie, hvor der sker noget, og som er præget af en fantasy univers og nogle fede karakterer. Det eneste jeg manglede noget mere af i bogen er kærligheden. Det var til stede i undertonerne, men for min romantiske sjæl kunne det godt have været endnu mere til stede.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


2 tanker om "“Tusmørkets søn” af Mads Schack-Lindhardt"

    • Hej Mads.
      Det var da bestemt så lidt og mange tak for at jeg måtte anmelde din bog 🙂
      Det vil jeg glæde mig til.

      //Marie, De Unges Ord.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code