“Udfordringen” af Elle Kennedy

Udfordringen

Originaltitel: The Dare
Forfatter: Elle Kennedy
Oversat af: Sarah Louise Pedersen
Serie: Briar U
Genre: Ungdomsroman, kærlighed
Sider: 349
Forlag: Flamingo
Udgivelsesdato: 1. april 2021

 

 


Tak til Flamingo for anmeldereksemplaret.

Afslutningen på ‘Briar U’ sad lige i skabet, og jeg elskede hvert sekund

streg

Resumé

Taylor får stillet en udfordring til en fest – en udfordring hun ikke kan sige nej til. Hun skal forføre en af de mest sexede og uopnåelige hockeyspillere på Briar U. Da hun tvivler på, at han er interesseret i hende, tager hun mere direkte midler i brug.

Conor bliver overrasket, da hun en kvinde dukker op til en fest og beder ham at spille hendes onenightstand. Han ender med at sige ja til at gøre hende den tjeneste, og det bliver starten på et venskab, ingen af dem havde set komme. Men da de tager det skridtet videre og indleder et falsk forhold for at sætte Taylors plageånder på plads, begynder der at spire følelser imellem dem…

streg

Anmeldelse

Jeg var vild med ‘Udfordringen’, som også tager nogle vigtige problematikker op, fordi Taylor udsættes for lidt af hvert på college. Her ender det med, at en af de mest populære drenge hjælper hende, både til at forstå at hun er mere værd, end hun selv regner med, og ved at give hende opmærksomhed, forsvinder noget af den mobning, hun ellers udsættes for.

Taylor kom derfor også hurtig ind under huden på mig, fordi jeg følte med hende og min sympati blev vakt. Jeg kunne også rigtig godt lide Conor, og selvom han også har sit at slås med fra sin fortid, var det Taylor der kom mest ind under huden på mig. Jeg var nemlig ikke fan af alt, hvad Conor gjorde, men han voksede heldigvis, specielt til sidst i bogen.

Jeg synes virkelig, at det her er nogle hygge bøger, selvom de også har dybde og indeholder nogle vigtige emner. Alligevel nyder jeg at læse dem og det tager mig ingen tid at komme igennem sådan en bog, fordi det er så let at komme ind i verdenen, som helt klart også skyldes, at det er en dygtig forfatter, der står bag. Elle Kennedy er i hvert fald god til at holde min nysgerrighed hele vejene gennem bogen.

Det bliver bestemt ikke det sidste, jeg læser fra Elle Kennedy, og jeg kunne helt sikkert også finde på at genlæse bøgerne igen eller bruge dem som feriebøger. Det er bestemt nogle bøger, jeg kan varmt anbefale til andre.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code