“Udvikling” af Teri Terry

Udvikling

Original titel: Evolution
Forfatter: Teri Terry
Serie: Mørkt stof
Oversat af: Mette Skot Perschke
Genre: Fantasy, science fiktion
Sider: 448
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesdato: 26. oktober 2018

5,5 DUO

 

 

 

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret

Den sidste bog i serien om ’Mørkt stof’, som både var intens, interessant og spændende. Jeg er helt sikkert besat af Teri Terrys skrivemåde.

streg

Resumé

Shay har forladt Kai for at finde Callie, og hun håber, at han forstår hendes valg, især da hun er taget med sin far og Kai’s stedfar, som Kai hader inderligt. Kai føler sig svigtet og bliver ledsaget af Freja, som gerne trøster ham. Dog fortæller hun ikke, hvorfor Shay rejste, og hun er også en farlig ledsager, da hun også er en overlevende og har egentligt et brændende ønske. Shay jagter sandheden om Jenny, Callie og sandheden bag epidemien, som fortsat hærger over verden. Den sandhed viser sig dog at være mere grusom, end hun nogensinde havde forestillet sig.

streg

Anmeldelse

Tænk, at det nu er den sidste bog i en serie over 3 bind, som jeg har elsket at følge. Det tog mig lidt længere tid at gå i gang med ’Udvikling’ end normalt, fordi jeg ikke helt kunne forholde mig til, at det nu ville være slut, og jeg var egentligt lidt forbeholden til, hvordan bogen ville ende, på grund af hvordan den anden bog sluttede. Vi kom rigtig fint tilbage i universet, hvor vi kommer en takt længere ind i selve eksperimentet, og regeringens side af hele hændelsen, og det var egentligt rigtig fint. En anden ting vi kom tættere på, var det meget tekniske bag historien, og der stod jeg nok en lillebitte smule af.

Men jeg synes, at det var rigtig godt, at det var med i bogen, fordi så viste det, at der var virkelig tænkt over det, og at jeg kunne betragte bogen som værende realistisk, fordi jeg har ikke har ingen idé om, om noget af det er troværdigt eller hvordan. Igen kunne jeg godt lide opbygning af bogen med kapitlerne og opdelingen, i form af at vi følger de 2 grupper hver for sig, hvorefter vi skifter mellem at høre fra de 4 forskellige hovedpersoner. Altså den første gruppe bestående af Shay og hendes jagt på Callie, og den anden gruppe bestående af Kai og Freya.

Ellers synes jeg ikke, at vi kom tættere på personerne andet end Shay, som jeg hele tiden egentligt har haft et godt forhold til. Jeg kunne også godt lide hende i ’Udvikling’, hvor hun stadig har en meget viljestærk karakter, samtidig med at hun er følsom. Jeg må indrømme, at jeg mistede en lille smule for Kai, men det er måske også fordi, at jeg følte, at det gik lidt for stærkt, og vi kom ikke i dybden med hans følelser om det hele, når vi havde hans synspunkt, måske fordi vi mest var ved Shay og nok egentligt bare gerne ville tilbage.

Jeg synes helt sikkert, at ’Mørkt stof’ var en rigtig interessant læseoplevelse, som jeg kan anbefale, og jeg tror bestemt, at jeg ville læse bøgerne igen, og så kan det være, at jeg vil få en endnu bedre forståelse for det mørke stof.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code