“Under en blodrød himmel” af Mark Sullivan

himmel

Original titel: Beneath a Scarlet sky
Forfatter: Mark Sullivan
Genre: Skønlitteratur
Sider: 507
Oversat af: Rasmus Hastrup
Forlag: Memoris
Udgivelsesdato
: 11. juni 2019

DUO stjerner 4

 

 


Tak til Memoris for anmeldereksemplaret.

Jeg kunne rigtig godt lide selve genren for bogen, og jeg synes det er vildt spændende, men jeg synes desværre bogen blev en smule langtrukken.

streg

Resumé

Teenageren Pino hjælper jøder med at flygte i bjergene i Milano under 2. Verdenskrig. Men da han bliver 18 år, bliver han nødt til at tage et valg. Enten at blive sendt til fronten, hvor der er en god chance for at dø eller blive spion for modstandsbevægelsen. Pino får en stor chance som Hitlers højre hånd i Italien, da han bliver ansat som chauffør. Men det er hård kost for ham, da han mange gange må frygte for sit liv samt er vidne til en masse forfærdelige begivenheder. Hvad han dog slet ikke havde regnet med var at blive stormende forelsket.

streg

Anmeldelse

En ting, som jeg rigtig godt kan lide ved denne slags bog er, at den er baseret på virkelige begivenheder. Det gør bare, at der for mig kommer en helt særlig stemning over hele bogen, og jeg sidder nok altid og forventer en masse spænding, eller at der kommer til at ske en masse frygteligt. Særligt når man læser bøger, som har med 2. Verdenskrig og tyskernes jagt mod jøderne og andre grupper, som var anderledes. Så mine forventninger var måske også en del høje for bogen. Jeg vidste ikke særlig meget om Milanos situation under 2. Verdenskrig. og jeg kan altid godt lide at udvide min viden på området, og det synes jeg, at ’Under en blodrød himmel’ gav mig et bedrag til.

Jeg kan egentligt meget godt lide Pino, men på den anden side var jeg heller ikke helt vildt fanget af ham, men jeg synes, at hans personlighed og mod voksede en smule på mig, men det blev aldrig helt nok til, at jeg følte det store medhold til ham i løbet af bogen, men på den måde vil jeg også sige, at han virkelig kom til at fremstå meget virkelig for mig, som havde han været ved siden af mig og fortalt sin historie. Men denne følelse fik jeg særligt efter bogen var slut, og man fik lov til at læse forfatterens efterord på bogen.

Jeg synes, at spændingen i bogen var en smule fordelt. Vi starter med at følge Pino oppe i bjergene, hvor han begynder at hjælpe jøderne med at komme igennem bjergene, så de kan flygte fra tyskerne. Jeg synes, det var meget spændende og var lidt spændt på, hvad der ville komme til at ske, men det slutter lidt brat, da Pino bliver kaldt hjem til sine forældre. Her bliver han stillet overfor valget, som egentligt er meget spændende, men jeg følte ikke, at han skulle tænke så meget over det eller konsekvenserne ved det hele. De kommer lidt mere frem i bogen hen mod slutningen af krigen, da modstandsbevægelsen vinder frem og går mod dem som holdt med tyskerne.

Så jeg synes egentligt, at jeg følte spænding ved bogen i starten og slutningen, men midterdelen blev en smule langtrukken efter min smag, dog kan jeg sagtens se, at det ikke kunne være foruden, men jeg må indrømme, at jeg kedede mig en smule frem til enden på krigen, hvor der så sker mange ting på en gang, at man næsten ikke når at bearbejde det hele.

Jeg vil dog sige, at jeg synes bestemt at ’Under en blodrød himmel’ giver et velfungerende bidrag til litteraturen omkring 2. Verdenskrig, hvor det for mig udvidede min horisont på både genren og emnet.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code