“Under sandet” på DVD

Under sandet

Original titel: Under sandet
Genre: Drama, dansk krigsfilm
Spilletid: 1 time og 37 minutter
Udgivelse: 21. april 2016
Skuespillere: Roland Møller, Mikkel Boe Følsgaard og Laura Bro
Filmselskab: Nordisk Film

DUO 6 stjerner

 

’Under sandet’ er en barsk film, som viste hvordan hverdagen så ud efter 2. verdenskrig. Jeg fik virkelig sat perspektiv på min egen holdning til den tid.


streg

Resumé 

Efter 2. verdenskrig skal der ryddes op for miner langs den danske vestkyst. Tyskerne har begravet 2,2 millioner miner ned langs kysten og det er op til de tyske krigsfangere, at finde dem alle sammen og grave dem op. Sergent Carl Rasmussen får ansvaret for en deling og ligesom resten af danskerne, har han også oparbejdet en indestængt vrede mod tyskerne. Hans deling får ansvar for at grave 45.000 miner op – en mission som kan koste liv.

streg

Anmeldelse 

Hold nu op, hvor var det voldsomt at se denne film! ’Under sandet’ gav mig mere viden om efterkrigstiden og hvordan vi fandt tilbage til en hverdag igen efter besættelsen. Den viste et meget brutalt billede af, hvordan vi behandlede tyskerne i tiden efter krigen – et billede jeg ikke kendte til, og som indimellem gjorde mig så rasende, at jeg ville ønske, jeg kunne gribe ind i historien.

Jeg synes også filmen ’Hvidstensgruppen’ er en dramatisk film, der viser hvordan modstandsbevægelsen prøver at bekæmpe tyskerne. Da jeg så den, var jeg virkelig gal på tyskerne, så det var helt mærkeligt at få det her perspektiv, da det hele lige blev vendt om.

Det var hårdt at se, at se unge drenge bliver sendt til at fjerne så mange miner og jeg kunne slet ikke forstå, hvorfor man ikke havde valgt nogle af de mere aktive krigsfangere, som havde stået tættere på Hitler, når det nu skulle være.

Skuespillet er virkelig i top i filmen. Jeg kunne føle drengenes forvirring, deres kamp, deres sult og deres hjemve. Samtidig kunne jeg også meget let relatere til de følelser som sergent Rasmussen har, da jeg selv indimellem har haft det sådan, på trods af at jeg ikke selv oplevede det. ’Under sandet’ er en helt igennem fremragende film, som jeg helt klart vil anbefale andre at se, især hvis man gerne vil have mere viden om efterkrigstiden, som jeg i hvert fald ikke kendte til før nu.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code