“Under stjernerne” af Anna Todd

Under stjernerne

Original titel: Under the brightest stars
Forfatter: Anna Todd
Serie: Stars
Oversat af: Line Beck Rasmussen og Maria Roslev 

Genre: Ungdomsbog
Sider: 481
Forlag: People’s Press

Udgivelsesdato: 18. september 2018

DUO stjerner 4

 

 


Tak til People’s Press for anmeldereksemplaret.

Efter at have læst Anna Todds ’After’ serie, var jeg spændt på at se, hvordan ’Under stjernerne’ ville være, især fordi den anden serie var en blandet læseoplevelse.

streg

Resumé

Karina bor i en lille amerikansk by, der grænser op til en militærbase. Hendes far har været en del af hæren, og det er derfor helt naturligt for hende, at være omgivet af soldater, efter en barndom, hvor de flyttede meget. Hun har brug for afstand til sin far, så hun har købt et lille hus, som trænger til en kærlig hånd. Men som massør er det ikke mange penge, hun har at gøre med. En dag på hendes arbejde møder hun soldaten Kael, og det bliver begyndelsen på noget smukt.

streg

Anmeldelse

’Under stjernerne’ er en virkelig smuk og enkel bog, med den forsideillustration den har. Jeg synes det er et rigtig fint univers, Anna Todd har fået skabt, og jeg er selv lidt nysgerrig på denne verden, som Karina lever i. Det er også en verden, jeg ikke kender meget til, og ikke har læst meget om tidligere, så det var fedt at få ny viden på det område.

Indimellem synes jeg dog handlingen var lidt forhastet eller for skiftende, hvor jeg ikke lige forstod, hvordan vi lige pludselig befandt os i en anden situation, end den vi lige havde været i. Det føltes lidt som om, at der bare blev sprunget lidt over i handlingen i perioder, hvilket ærgrede mig rigtig meget.

Jeg sidder også lidt tilbage med følelsen af, at jeg ikke rigtig kan blive klog på historien. Det er meget lidt, vi har fået af vide, så jeg håber da, at næste bind vil give mig et større indsigt, fordi ’Under stjernerne’ samtidig starter med en scene, som foregår ca. 2 måneder længere fremme end der, hvor vi bliver lukket ind i historien.

Jeg kunne dog meget godt lide både Karina og Kael, hvor jeg nok kunne relatere mig lidt til Karina i forhold til at tage ansvar for søskende, men på andre områder, var vi milepæle fra hinanden. Kael er en lidt mytisk og hemmelighedsfuld fyr, som jeg stadig ikke er helt klog på, men jeg ser hele tiden nye sider af ham, så jeg er spændt på at komme helt ind på livet af ham.

Næste bind skulle efter sigende kommer til februar, og den skal jeg helt sikkert også læse, da jeg håber på, at blive lidt klogere på historien og de karakterer, vi har mødt indtil videre. Der er rigtig mange løse ender og spørgsmål efter at have læst ’Under stjernerne’ færdig, så nu må jeg bare vente med tålmodighed på, at ’Månen over os’ udkommer.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code