“Under The Dome” sæson 2

Under the dome 2

Titel: Under The Dome – Sæson 2
Genre: Drama, thriller, spænding, science fiction
Sprog: Engelsk
Skuespiller: Mike Vogel, Natalie Martinez, Alexander Koch
Udgivelsesdato: 7. maj 2015
Selskab: Paramount

DUO stjerner 4

 

 

Selvom jeg synes sæson 1 af ‘Under The Dome’ var bedre, var sæson 2 langt fra en skuffelse, og jeg blev fanget med det samme!


streg

Resumé – Sæson 2

Spændingen stiger i sæson 2 af ‘Under The Dome’ hvor den lille by Chester’s Mills, er blevet omringet af en stor ugennemtrængelig kuppel.

Flere trusler opstår, og indbyggerne i byen indser at de måske ikke kommer til at overleve. Folk ved ikke længere hvem de kan stole på, og hvem de tør stole på, og det eneste folk kan tænkte på, er om de nogen sinde kommer ud på den anden side af kuplen?

streg

Anmeldelse

Sæson 2 af ‘Under The Dome’ har kun bekræftet mig i, at jeg en eller anden dag, bliver nødt til at læse de bøger. Ligesom sidste sæson var der ikke sparret på spændingen og mystikken, og når man først er begyndt på sæsonen stopper man ikke før man er færdig.

Da jeg startede på sæson 2 endte jeg også med at se de første 8 afsnit, for alle episoder slutter selvfølgelig med en cliffhanger, så man nærmest er tvunget til at se videre. Jeg kan kun sige at ‘Under The Dome’ forstår at holde sit publikum fanget.

Serien har mange forskellige typer af mennesker med meget forskellige personligheder, hvilket jeg synes er utrolig fedt. Der er virkelig noget for enhver smag, og det er utrolig spændende at se, hvordan disse mennesker bliver tunget til at samarbejde.

På trods af at jeg har været positiv overrasket over sæson 2, og den levede op til mine forventninger, synes jeg stadig at sæson 1 var bedre. Mystikken omkring kuplen var dét der først fangede mig, samt folks panik. I sæson 2 har folk lidt mere vænnet sig til at være spærret inde – dog har de ikke accepteret det. I hvert fald var der et lille særlig twist ved sæson 1, som gjorde den speciel.

Nu er der ikke andet at gøre end at vente spændt på sæson 3, hvor man jo i mellemtiden kan overveje at læse bøgerne.

Hvis du mangler en god serie, kan jeg bestemt anbefale ‘Under The Dome’

streg

Mathilde DUOSkrevet af Mathilde Alfang


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code