“Uofficielt din” af Henriette Vesterbak

Uofficielt din

Original titel: Uofficielt din
Forfatter: Henriette Vesterbak

Genre: Kærlighedsroman, erotik
Sider: 443
Forlag: Twenty-One
Udgivelsesdato: 9. april 2018

duo 4½

 

 

 

 

Tak til Twenty-One for anmeldereksemplaret.

Fortsættelsen til ’14 dage i Austin’ gav mig et bedre indblik i hovedpersonen John, og vi fik hans usikkerhed at se. Dog følte jeg, at det skete på bekostning af den anden hovedperson Heidi, som jeg følte, vi gled væk fra.

streg

Resumé

Heidi får lov til at blive som South Banes personlige assistent. Hun er nu officielt deres personlige assistent, og forsangeren Johns uofficielle kæreste. Ifølge hans kontrakt må han nemlig ikke have en kæreste. Heidis hverdag består af at prøve at tilfredsstille alle bandmedlemmernes behov, ikke kun John, selvom at hun hurtigt finder ud af, at de er umættelige og giver hende en del udfordringer og afprøvning af grænser, som hun aldrig havde troet, ville være mulige.

streg

Anmeldelse

Jeg læste ’Uofficielt din’ ret hurtigt efter, at jeg var blevet færdig med ’14 dage i Austin’, og dette synes jeg var fedt, fordi jeg egentligt stadig var meget høj på bogen og på personerne, så jeg ville bare gerne læse videre og få mere af stemningen, som man fik i den første bog. Vi fortsætter med at være i musikbranchen, som er en anderledes verden end min, og jeg synes, det er mega fedt, at vi kommer med ud fra deres base i Austin. De skal ud og give nogle koncerter og lave en musikvideo, så der opstår nogle situationer hen ad vejen i bogen, ellers ville det blive for kedeligt.

Jeg synes virkelig, at vi kom tættere ind på John, og man fik et stort indblik i hans usikkerheder, og det synes jeg var fedt, fordi så var han egentligt ikke helt så stort et røvhul, som man nogle gange gik og syntes. Der var dog stadig nogle tidspunkter, hvor jeg ikke kunne undgå at tænke, at han var en nar, men alligevel har han jo ikke prøvet at have disse følelser før. Heidi på den anden side, følte jeg virkelig ændrede sig på en måde. Hun var ikke længere den der selvstændige kvinde med ben i næsen. Det udviklede sig til, at hun faldt på knæ, og gjorde som John egentlig gerne ville have. Hun skulle lige kæmpe med sig selv først, for derefter at gøre som han bedte om. Selvom at hun starter med slet ikke ville det.

På en måde har jeg dyb forståelse for det, fordi bogen virkelig viser en udvikling hos personerne, og at det handler om at lære sig selv at kende. Og her får hun virkelig rykket på nogle grænser, også selvom at nogle af de seksuelle ting, er langt væk fra mig. Der var til gengæld mange andre følelser, som Heidi kommer igennem, som jeg godt kunne relatere til, men jeg synes, at udvikling var bedst at se ved John, da jeg følte at Heidi gled lidt fra det, jeg rigtig godt kunne lide ved hende i den første bog.

Jeg kan helt sikkert anbefale, at man tager fat i ’Uofficielt din’. Jeg har fået at vide, at man kan læse den uafhængig af hinanden, og det kan man godt. Man får indblik i hvad der er sket, men jeg må indrømme, at jeg ville selv være ked af, ikke at have fået John og Heidis forhistorie og oplevet, hvordan de fandt sammen. Hvis man har læst den første bog, skal man heller ikke være bange – der bliver nemlig ikke gentaget alt for meget af forhistorien, så det går hen at blive irriterende. Så det er helt perfekt.

streg

 

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code