“Uskyldigt blod” af Kristen Painter

Uskyldigt blod

Originaltitel: Blood Rights
Forfatter: Kristen Painter
Serie: House og Comarré
Genre: Fantasy, serie
Oversat af: Camilla Clasen
Sidetal: 533
Forlag: Tellerup

Udgivelsesdato: 27. april 2016

duo 4½

 

 

 

’Uskyldigt blod’ åbnede op for en verden, som på en måde ligner noget, som jeg har læst før, men alligevel skiller sig ud fra andre i vampyrgenren.


streg

Resumé

Chrysabelle er en comarrá, en speciel menneskerace med særligt blod, som bliver solgt til adelige vampyrer for en høj pris. Hun bliver hovedmistænkt, da hendes herre dør og søger derfor tilflugt i menneskernes verden indtil hun kan bevise sin uskyld.

Mal er både vampyr og udstødt. Der hviler en forbandelse over ham, som medfører at han bliver hjemsøgt af sine ofre. Da han bliver opsøgt af Chrysabelle, forsøger han med al magt at slippe af med hende. Noget der er lettere sagt end gjort…

streg

Anmeldelse

’Uskyldig blod’ åbner op for en ny vampyrverden, som på nogle områder kan ligne noget, som jeg tidligere har læst, men den var alligevel meget forskellige fra de andre vampyrserier. Den skifter også synsvinkel ret ofte og mellem mange forskellige karakterer, hvilket kunne være forvirrende til tider, da det kan være svært nok at holde styr på alle de nye ting, der er med i dette univers, og som jeg stadig ikke har helt styr på.

Det havde derfor været rart, hvis der havde været en fakta boks eller lignende, som man for eksempel kender fra ’The Black Dagger Brotherhood’-serien, da jeg så havde haft en opslagsværk til de nye ting, som optrådte i bogen. Jeg skulle i hvert fald holde tungen lige i munden, for at kunne følge nogenlunde med.

Jeg kan rigtig godt lide både Chrysabelle og Mal. De har virkelig nogle underholdende scener sammen, hvor jeg ikke kunne undgå at trække på smilebåndet. Chrysabelle er en kvinde, som ikke bare lige lader sig tryne og med masser af kampgejst. Forfatteren har også været god til at få Mals forbandelse til at give mening, når man læser, da han blandt andet hører en masse stemmer og derfor er meget uforudsigelig.

Det bliver rigtig spændende at finde ud af, hvor Chrysabelle ender henne i den næste bog i serien. Jeg er i hvert fald blevet nysgerrig efter at læse mere, på trods af at jeg blev en del forvirret til tider, da det ikke fremgår tydeligt, hvem vi nu hører historien fra. Hvis du stadig er glad for vampyrgenren med et helt nyt tvist med andre væsner, kan jeg kun anbefale at du begynder på denne velskrevne historie, som jeg i hvert fald blev fanget af.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code