”Usynlighed” af Andrea Cremer og David Levithan

Usynlighed

Original titel: Invisibility
Genre: Ungdomsbog
Forfattere: Andrea Cremer og David Levithan
Oversat af: Ane Lauenblad
Udkom: 21. august 2014
Sider: 334
Forlag: Alvilda

DUO stjerner 4

 

 

 

Andrea Cremer og David Levithan har slået sig sammen om at skrive ”Usynlighed”, og til trods for visse mangler, er det en rigtig god bog.

streg

Resumé

Stephen er seksten år. Han bor alene i New York efter sin mors død. En dag, da han står og er på vej ind i sin lejlighed, ser han Elizabeth, som er ved at flytte ind et par lejligheder fra ham. Hun ser ham og beder om hjælp, og det er der egentlig ikke noget mærkeligt i – bortset fra, at Stephen er usynlig.

Ingen har nogensinde set Stephen før, ikke hans egen mor, ikke engang ham selv. Stephen har ingen ide om, hvorfor han er usynlig, og da slet ikke, hvorfor Elizabeth kan se ham, for han aner intet om sin usynlighed, andet end at det er en forbandelse, der blev kastet for længe siden.

Sammen må Stephen og Elizabeth prøve at finde ud af, hvad der egentlig er skyld i Stephens usynlighed – og hvorfor hun er den eneste, der kan se ham.

streg

Anmeldelse

”Usynlighed” er skrevet af to forfattere, Andrea Cremer og David Levithan. Jeg kender Andrea Cremer af navn (fra ”Nightshade”-serien), men har aldrig læst noget af hende før, og jeg har kun læst én bog af David Levithan (”Will Grayson, Will Grayson”, som han skrev sammen med John Green).

Derfor var mine forventninger til ”Usynlighed” ikke særlig store, men alligevel overraskede den mig faktisk. Bogens koncept om en usynlig person, der pludselig kan ses af en anden person var rigtig fedt, og de problemer det indebar var også meget relaterbare på en måde – for hvordan fortæller man lige, at ingen andre kan se én?

Bogen skifter synsvinkel imellem Stephen og Elizabeth igennem hele historien. Sproget er ret forskelligt, eftersom de to forfattere hver har skrevet fra henholdsvist Elizabeth og Stephen. Derfor er det også nemt at holde styr på, hvem historien ses fra i det pågældende kapitel.

Den første halvdel af bogen var virkelig god, selvom den insta-romance, der er mellem Elizabeth og Stephen virkede lidt brat, men den anden halvdel levede ikke rigtig op til det, der opbyggedes under første halvdel.

Der er nogle ret store huller i plottet, som gjorde, at der var ting, jeg ikke forstod. Det bliver for eksempel aldrig rigtig forklaret, hvorfor Elizabeth kan se Stephen.

Jeg synes alt i alt, at ”Usynlighed” er en rigtig god bog trods sine mangler og ting, som jeg havde problemer med. Jeg vil klart anbefale dig den, hvis du har lyst til at læse en hurtigt læst bog.

streg

Sofie DUOSkrevet af Sofie Peschardt


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code