“Vaals hær 1 – Genkomsten” af Eva Egeskjold

genkomsten

Original titel: Vaals Hær – Genkomsten
Forfatter: Eva Egeskjold
Genre: Fantasy
Serie: Vaals hær
Sider: 576
Forlag: DreamLitt

Udgivelsesdato: 26. juni 2020

DUO stjerner III

 

 

 

 


Tak til DreamLitt for anmeldereksemplaret.

Traditionel fantasy med fantastiske tvist, når det er bedst. .

streg

Resumé

Jack Tasaarvo har levet et dobbeltliv, siden han var fjorten år gammel. Indebrændt og utilnærmelig lever han sit liv i skyggen af barndommens dæmoner; et liv, hvis eneste lyspunkt er søsteren Wenge og til dels den farbror, der har taget sig af dem, siden de mistede deres forældre. Omkring Jack eskalerer de politiske spændinger mellem landets forskellige klaner, og ældgamle kræfter rører på sig; noget fra fortiden er på vej tilbage til Næslandet.

streg

Anmeldelse

3 år efter ’Næslandet’ vender Eva Egeskjold stærkt tilbage med ’Vaals Hær’, som er traditionel fantasy, der udspiller sig i et klassisk middelalderscenarie, men med politik og holdninger der er mere fremtrædende end i nogen anden fantasybog, jeg har læst. Eva Egeskjolds evne til at beskrive landskaber og personer, gør hendes bøger til noget helt særligt, hver gang jeg læser dem.

Selve fortællingen starter med, at læseren bliver kastet direkte ind i et spændende plot, hvor man hurtigt bliver introduceret til karakterne på fornemmeste vis. Selvom man lige skal finde sig til rette i historiens tidslinje, kommer man hurtigt ind i fortællingen, hvor malende beskrivelser får en til at føle sig hjemme, hvor end hovedpersonerne befinder sig.

Ærlig talt er der ikke en finger at sætte på dette mesterværk. Beskrivelser og digtning sidder lige i skabet, det obligatoriske kort over Næslandet er med og Eva Egeskjold er selvfølgelig gået all in med at få så mange fortællinger og skabninger med, på så lidt plads som muligt, uden at gå på kompromis med historien. Noget af en projekt, som virkelig har givet pote. Derudover er der heller ikke sparet på blodige scener og ulækre effekter, som kun løfter fortællingen til et helt nyt niveau.

’Vaals Hær 1 – Genkomsten’ får 5 ud af 6 stjerner, fordi det er et brag af en fantasyfortælling, som udkommer helt perfekt ift. dette års sommerlæsning. Smukke beskrivelser, et fedt plot og fart over feltet, så kan det næsten ikke blive bedre. Den kan kun anbefales til alle som elsker fantasy, og alle som trænger til noget helt nyt at læse den her sommer.

streg

Skrevet af Ida Marie Mortensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code