“Vampire Academy” på DVD

Vampire Academy

Original titel: Vampire Academy
Genre: Fantasy
Spilletid: 1 time og 40 minutter
Skuespillere: Zoey Deutch, Lucy Fry og Danila Kozlovsky.
Udgivelse: 3. juli 2014
Filmselskab: Nordisk Film

duo 4½

 

Efter at jeg havde set traileren til ’Vampire Academy’, må jeg ærligt indrømme, at jeg var noget nervøs for at se filmen, da traileren så både flad og helt forkert ud. Heldigvis blev min frygt malet til jorden! Jeg elsker bogen, og blev heldigvis også glad for filmen.


streg

Resumé 

De to 17årige piger, Rose og Lissa, er flygtet fra den hemmelige kostskole de går på. Efter to år i den virkelige verden, bliver de dog opdaget og slæbt tilbage til skolen. De er nemlig ikke nogen almindelige piger. Lissa er vampyr og prinsesse, og Rose er en dhampir, og i gang med at blive trænet op til at være hendes vogter, der skal beskytte hende resten af livet. Vampyrerne bliver nemlig jagtet af Strigoi. Men selv inde bag de beskyttede mure på skolen, kan man aldrig vide sig sikker.

streg

Anmeldelse 

Jeg var både skræmt og nervøs inden jeg satte ’Vampire Academy’ på, fordi traileren simpelthen var så dårlig. Derfor frygtede jeg, at filmens standard ville være lige så lav, men heldigvis var det ikke tilfældet. Hvor traileren viser filmen fra en meget flad, plat og urealistisk side, går filmen virkelig i dybden, og lever rigtig meget op til bogen, som den er filmatiseret efter.

Richelle Mead er forfatteren til bogen ’Frygtens skole’, som ’Vampire Academy’ er baseret på. Jeg har netop lige læst bogen endnu engang, og det glædede mig rigtig meget at se, hvor tro filmen er ud fra bogens handlinger og ikke mindst de samtaler der er med undervejs. Jeg var i hvert fald meget positivt overrasket, især fordi jeg simpelthen elsker bogserien så meget!

Skuespillerne der er blevet castet til ’Vampire Academy’ er forholdsvise ukendte, og selvom jeg har set Zoey Deutch i filmen ’Beautiful Creatures’, var det meget forfriskende at blive induceret til så mange nye skuespillertalenter. Jeg havde dog godt nok nogle andre billeder af hvordan de så ud, efter at jeg havde læst bogen, men jeg synes alligevel, at de gjorde et godt stykke arbejde.

Vampyrdillen har jo sådan set haft sit højdepunkt, og det synes jeg faktisk er brandærgerligt, da jeg rigtig godt kan lide det univers som Richelle Mead har fået skabt, fordi det igen er et nyt syn på hele vampyrgenren og jeg kan rigtig godt lide hendes indgangsvinkel til den verden. Så hvis du stadig kan lide vampyrer, men især er fan af Richelle Meads arbejde, så kan jeg i hvert fald anbefale dig at give ’Vampire Academy’ en chance, da den for mit vedkommende, viste sig at være bedre, end jeg havde regnet med og fordi den er så tro mod bogen. En anbefaling er dog, at du får læst ’Frygtens skole’ inden.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code