“Vandets vogter” af Emma Itäranta

Vandets vogter

Originaltitel: Teemestarin kirja
Forfatter: Emma Itäranta
Oversat af:
Birgita Bonde Hansen
Genre: Ungdomsbog

Sidetal: 312
Forlag: Turbine
Udgivelsesdato: 21. april 2016

 

 

 

 

Tak til Turbine for anmeldereksemplaret

Super god bog som efter min mening godt kunne være blevet lavet om til en serie.

streg

Resumé

I en svær tid med mangel på vand, er Noria ved at blive oplært som temester efter sin far, men med jobbet som temester kommer også ansvaret for, at bevare en stor hemmelighed, som kun temestrene kender til. Samtidig tager Noria og hendes veninde Sanja på opdagelse i plastgraven og finder gammelt teknologi. Det meste er så ødelagt, at man ikke engang kan se, hvad det har været brugt til, men få ting kan måske repareres og så bruges igen. Snart bliver manglen på vand endnu større, så hvordan skal man, som temester kunne blive ved med sit arbejde, når man kun får udleveret lige nok vand til at overleve med?

streg

Anmeldelse

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente, da jeg først startede på bogen, for jeg har ikke læst andet fra Emmi Itäranta. Prologen fangede mig med det samme, og gjorde mig helt vild efter at læse videre. Jeg fandt senere ud af, at alt der står i prologen er brudstykker fra andre steder i bogen, og det synes jeg er helt vildt sjovt gjort. Introen er rigtig godt. Man finder hurtigt ud af, hvad en temester er, og man får præsenteret de forskellige karakterer. Jeg troede faktisk, at historien foregik i fortiden, men fandt hurtigt ud af, at den foregår i fremtiden efter globalopvarmning.

Hele romanen igennem finder hovedpersonen Noria og hendes veninde, Sanja, ting i en skrotbunke, som de kalder for plastgraven. Tingene bliver beskrevet så man, som læser til sidst kan regne ud, hvad det er, selvom karaktererne ikke ved det.

Jeg tænker, at aldersgruppe måske er fra 14 og op. Både fordi Noria er 20, men også fordi de ting de to piger finder, er ting som nogle der er yngre måske ikke helt ved, hvad er. Og så vil det ikke give særlig meget mening for dem.

Jeg synes, at kapitlerne er lidt for lange. Jeg kan personligt rigtig godt lide, når de er lidt korte, for så kan jeg bedre nå at læse et helt kapitel uden at blive nød til at stoppe midt i et, hvilket jeg hader.

Normalt kan jeg bedst lide bøger, som har lidt fart på. Det gav mig helt ro at læse denne bog, fordi den bare kører lige så stille og roligt derudaf, uden at blive kedelig undervejs. Det kunne jeg godt lide. Dog blev jeg meget skuffet over den sidste sjettedel. Historien bygger nemlig langsomt op til, at Noria skal gøre noget, men så bliver der lavet om i planerne, fordi der sker noget. Jeg havde ellers glædet mig meget til, at læse om det hun skulle til at foretage sig.

Slutningen overraskede mig meget. Det var en åben slutning, måske lidt for åben efter min mening, fordi der er en hel del spørgsmål, jeg sidder tilbage med. Bl.a. kan jeg sige, uden at spoile for meget, at hun tager en genstand med hjem fra plastgraven, men man høre ikke mere til den bagefter, og det mangler jeg lidt, da det virkede som om, at det var noget vigtigt.

Jeg var meget i tvivl, om hvad jeg skulle give den af stjerne, fordi der på en og samme tid sker ingenting og en masse ting i historien. Og så at slutningen ikke var, som historien havde bygget op til, dog bliver den reddet af den super gode epilog, som kommer til sidst.

Alt i alt synes jeg, at det var en super god bog, som efter min mening godt kunne været blevet lavet til en serie.

streg

Skrevet af Clara Juul


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code