“Vent på mig” af Jennifer L. Armentrout

Vent på mig

Originaltitel: Wait for me
Forfatter: Jennifer L. Armentrout
Serie: Wait for me
Genre: Ungdomsroman
Sider: 458
Oversat af: Anna Bridgewater
Forlag: Lovebooks
Udgivelsesdato: 14. februar 2018

DUO 6 stjerner

 

 


Tak til Lovebooks for anmeldereksemplaret.

Jeg glædede mig til at læse ’Vent på mig’ på dansk, da jeg allerede har læst den på engelsk. Det var et virkelig dejligt gensyn!

streg

Resumé

Avery er startet på college i West Virginia, meget langt væk hjemmefra, da hun ønsker at lægge fortiden bag sig og få en frisk start. Hun håber at afstanden vil fjerne de smertefulde minder, hun bærer rundt på. Hendes ønsker er at få lov til at starte på en frisk, passe sine studier og få et par venner, så hun forhåbentlig stopper med at tænke for meget over det der skete til Halloweenfesten fem år tidligere. Men allerede første dag løber hun bogstaveligt ind i problemer, nemlig i den charmerede Cameron, som ikke er så nem at slippe af med igen…

streg

Anmeldelse

Åh hvor var det skønt at genlæse historie om Avery og Cameron igen, efter at jeg læste den første gang på engelsk for et par år siden. ’Vent på mig’ indeholder en virkelig sød historie og er samtidig så godt skrevet, at den rammer mig hver gang! Jeg kunne tydeligt huske den, fordi den var så mindeværdig første gang jeg læste den.

Jeg synes oversættelsen er lige i skabet. Det var nemt at komme ind i verdenen igen, og jeg blev lige så ramt af deres historie, som første gang jeg læste den. Jeg synes ikke at vi mister noget ved, at den er blevet oversat, hvilket er super fedt og også fortæller mig noget om, at det er en dygtig oversætter.

Averys historie ramte mig ligeså hårdt her i danske version, og jeg har simpelthen så ondt af hende, og er virkelig harm over det, hun har stået model til. Det viser bare, hvor stærk en pige hun er, og at alting ikke er lys og grønne skove, selvom man har penge og ikke mangler noget på den front. Jeg blev også forelsket i Cameron endnu engang. Han er bare virkelig fantastisk og lidt af en drømmekæreste.

De bærer begge rundt på noget bagage, som fylder en del hos dem. Deres udvikling i forhold til at stole på andre og åbne op, var virkelig smuk, og selvom det tog længere tid for Avery, så kan jeg godt forstå, hvorfor hun var så skræmt over at skulle fortælle om hendes fortid.

Jeg er helt vild med coveret på den danske version, og synes de har gjort et flot stykke arbejde med den. Umiddelbart kan bogens univers godt minde om serierne ’Game on’ og ’Off-campus’, så derfor er jeg også overbevist om, at fans af de serier, vil sluge denne serie råt. Jeg glæder mig i hvert fald bare til at den næste bog i denne serie er blevet oversat, så jeg kan fortsætte i denne fantastiske verden.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code