“Wonder” på DVD

Wonder

Original titel: Wonder
Genre: Drama, familiefilm
Spilletid: 1 time og 53 minutter
Skuespillere: Julia Roberts, Owen Wilson, Jacob Tremblay
Filmselskab: Nordisk Film
Udgivelsesdato: 31. maj 2018

DUO stjerner III

 


Tak til Nordisk Film for anmeldereksemplaret.

’Wonder’ er en følelsesladet og morsom fortælling, som ramte mig rigtig dybt i hjertet. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg kommer til at se den igen.

streg

Resumé

August Pullman er født med et deformt ansigt, og det har betydet 27 operationer, for at se ud, som han gør i dag – nemlig speciel. Men det eneste han ønsker, er at ligne de andre og blive behandlet som alle andre, især når man tænker på, at han skal starte i 5 klasse. Det er hårdt for Auggie, og det giver ham også en del udfordringer med de andre børn og familien. Men alle udvikler sig og forhåbentligt lære alle at acceptere, at det er okay at være anderledes.

streg

Anmeldelse

Jeg har læst ’Wonder’, inden jeg så filmen, og det er jeg faktisk glad for, at jeg gjorde, fordi det betød, at jeg allerede havde en stor forkærlighed til denne fortælling. Jeg blev dybt rørt, da jeg læste den, så jeg var meget spændt på, hvordan det ville være at se filmen. Her må jeg bare sige, at jeg også blev rørt, som da jeg læste den. Der var et særligt sted i filmen, som ramte mig, hvor jeg må indrømme, at der var lidt flere steder i bogen, hvor jeg måtte bryde sammen. Men jeg synes, at filmen formår at være tro mod bogen, og fortsat skabe en rigtig god og hyggelig stemning, som gør at jeg helt sikkert har lyst til at se filmen igen.

Der var også nogle imponerende skuespillere med i filmen. Her vil jeg fremhæve Julia Roberts og Owen Wilson. De spiller rollerne som de støttende, overbærende og forstående forældre, og de gør det rigtig godt. De gav mig en lyst til at være en del af deres familie. Hele filmen bærer præg af at indeholde et særligt budskab, samtidigt med at den har formået at skabe en hyggelig stemning, hvor der også er plads til at være sjov, selvom at man nogle gange bare gerne vil sætte sig ned og græde over det hele, fordi man slet ikke ville kunne forestille sig at være i situationen.

Jeg kan rigtig godt lide måden, filmen bliver filmet på, i forbindelse med at der indimellem kommer nogle informationer fra hovedpersonerne selv. En anden ting som jeg også syntes var rigtig godt var, at vi fik lov til at sætte os ind i forskellige hovedpersoner, ligesom vi gjorde i bogen. Det gav en alsidig forståelse for mange forskellige personers hverdag, og hvilken betydning det kan have.

Jeg kan uden tvivl anbefale, at man sætter sig en aften og ser ’Wonder’. Det er ligesom med bogen, de fleste ville kunne tage fat i denne og blive enten underholdt eller få sat tankerne lidt i gang. Jeg vil helt sikkert også slå et slag for at man tager fat i bogen, fordi den er virkelig god.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code