“Wonder Woman” på Blu-Ray

Wonder Woman

Original titel: Wonder Woman
Genre: Action, Adventure
Spilletid: 2 timer og 20 minutter.
Skuespillere: Gal Gadot, Chris Pine og Elena Anaya

Filmselskab: 20th Century Fox

Udgivelsesdato: 12. oktober 2017

5,5 DUO

 

 

 

Tak til 20th Century Fox for anmeldereksemplaret.

Jeg glædede mig til at lære Wonder Woman bedre at kende, efter kort at have mødt hende i ’Batman vs. Superman: Dawn of Justice’. Jeg er imponeret over hvor godt historien er stykket sammen!

streg

Resumé

Diana er født og opvokset på en ø, der er skjult for mennesker. Hun er nemlig amazone og er blevet trænet til at blive en uovervindelig kriger, siden hun kunne gå. Da en amerikansk pilot styrter ned med sit fly, kommer han af mystiske årsager igennem den beskyttende barriere. Diana får kendskab til den verden, som menneskerne lever i og den krig de er i gang med, og beslutter sig for at følge med piloten tilbage, så hun kan stoppe krigen over dem alle. Undervejs opdager hun både sine fulde kræfter, men også sin sande skæbne.

streg

Anmeldelse

’Wonder Woman’ er en super fed action film, hvor der er masser af fart over feltet og en ordentlig portion humor oveni hatten! Jeg var underholdt og betaget, og det er helt sikkert en film, jeg kommer til at se en del gange. Historien sad lige i skabet, og man kunne virkelig se, hvor godt de havde undersøgt fakta, for at gøre den så realistisk som muligt, på trods af at der er en superhelt med i den.

Kostumerne er flotte, scenerne er godt udført, skuespillercastet er helt vildt dygtige og historien var virkelig god! Gal Gadot er meget overbevisende i hendes rolle, når hun kommer fra den isolerede verden hun kender fra amazonerne, til den verden menneskerne lever i. Man finder hurtigt ud af, at hun har fået en helt anden opvækst og ikke er vant til at være blandt mennesker.

Chris Pine spiller hendes ”partner in crime”, eller i hvert fald hendes følgesvend, og gør det også formidabel. De er et godt makkerpar, der virker til at have en utrolig god kemi, hvilket gør det lettere at leve sig ind i de situationer, som de skal igennem.

Jeg kan se, at der kommer en fortsættelse på ’Wonder Woman’, som jeg må vente spændt på at se. Jeg er helt vildt med de her superhelte film, som bare virker til at være en utømmelig genre, da der hele tiden bliver lavet nye. Indtil nu er jeg i hvert fald godt underholdt af dem – og ’Wonder Woman’ var ikke en undtagelse. Du vil helt sikkert også kunne lide den, hvis du er til disse superheltefilm.

streg

Skrevet af Ida Marie Mortensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code