“X-Men: Apocalypse” på Blu-ray

X-men Apocalypse

Original titel: X-Men: Apocalypse
Genre: Action, Adventure, Science fiction
Spilletid: 2 timer og 24 minutter
Skuespillere: Jennifer Lawrence, James McAvoy og Michael Fassbender
Udgivelse: 20. oktober 2016
Filmselskab: 20th Century Fox

DUO 6 stjerner

Jeg må have haft en travl sommer, da jeg slet ikke havde opdaget at der var kommet en ny X-men film, som ellers er noget, jeg normalt holder øje med. Derfor var jeg endnu mere spændt på at se ’X-men: Apocalypse’, som levede op til alle mine forventninger!


streg

Resumé 

Efter flere tusinder år vågner verdens første mutant, Apocalypse. Det viser sig samtidig at han er verdens stærkeste mutant også, da han kan få overført andre mutanters evner og kræfter, og har samlet utrolig meget sammen i sine tidlige år. Han vågner op til en verden ledet af mennesker og beslutter sig for at udslette menneskeheden og få ryddet op, så det kun er de stærkeste, der er tilbage. Professor X og de unge X-men sætter nu alt i bevægelse for at stoppe ham – inden det er for sent.

streg

Anmeldelse 

Jeg havde faktisk set traileren til ’X-men: Apocalypse’ for lang tid siden, men må sidenhen have glemt, hvornår den udkom. Af samme grund var jeg utrolig spændt på at se den, og finde ud af om den kunne leve op til de forventninger, som jeg har fået, efter at have set de andre X-men film. Dét som jeg virkelig elsker ved de her nye X-men film, er at vi bliver klogere på de forskellige X-mens fortid, og hvordan de havnede der, hvor vi ser dem, når de er blevet voksne i de første film.

Der var især meget fokus på Scott og Jean i denne her film, og det var jeg i hvert fald virkelig glad for, da jeg ikke kendte så meget til, hvordan de endte ved Professor X. Jeg mangler dog stadig lidt mere viden om Jean, så for min skyld må de meget gerne fortsætte med at lave X-men film, da hver film indeholder en spændende historie, som holder mig fanget.

Umiddelbart kan jeg ikke forestille mig, at jeg nogen sinde bliver træt af at se X-men film. Jeg synes bare de er så godt lavet og samtidig er det så interessant at se hvordan de forskellige X-men klarer sig og se hvilken udvikling de ofte er igennem. Det er jo noget nyt med de her film, der viser de voksne X-men i deres teenager og unge periode, men det gør bare at man kommer endnu tættere på hver karakter.

Jeg håber virkelig, at det ikke er det sidste vi får fra X-men verdenen, da jeg langt fra er træt af det univers endnu – tværtimod så går jeg og hungrer efter mere! Så hvis du er ligeså stor X-men fan som jeg, så må du heller ikke gå glip af det seneste skud fra X-men verdenen – den er det værd!

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code