“X-Men – The Cerebo Collection”

X-men

Titel: X-Men – The Cerebo Collection
Genre: Action, science fiction
Skuespiller: Hugh Jackman, Patrick Stewart, Ian McKellen, Halle Berry, Ellen Page.
Udgivelsesdato: 23. oktober 2014
Selskab: 20th Century Fox

DUO stjerner III

 

 

Som hardcore X-Men fan er Cerebo Collectionen næsten et must! At have alle filmene samlet i en og samme boks er fantastisk – dog er jeg lidt skuffet over, at der ikke er noget ekstra materiale.


streg

Anmeldelse

“X-Men”

Den første X-Men film, som er helt tilbage fra 2000, har altid haft en særlig plads i mit hjerte. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg så et par glimt fra filmen, da jeg stadig var alt for lille til at se den, og at selvom jeg ikke forstod, hvad den handlede om, var der noget der fangede mig.

Der gik nogle år, og endelig fik jeg set filmen fra start til slut, og jeg var fuldkommen solgt. Jeg kan i dag slet ikke forklare, hvad det var ved X-Men universet der fangede mig, men jeg synes bare det er fuldkommen fantastisk.

Den første film vil nok altid være min yndlings, selvom jeg nu efter at have set den igen, godt kan grine af de specieleffekts de lavede i 2000, og de knap så gennemtænkte replikker.

Det som jeg især elsker ved filmen er Rouge og Logans forhold. Jeg elsker den udvikling Logan går igennem fra “ensom ulv”, til Rouges beskytter og ven. Jeg vil virkelig ønske, at de havde brugt mere tid på det i de andre film, men man kan ikke få alt her i livet.

Selvom jeg måske har set ‘X-Men’ mere end 20 gange, så kan jeg umuligt blive træt af den film – den er bare fantastisk.

streg
“X-Men 2”

Ligesom i ’X-Men’ byder ’X-Men 2’  også på en masse action og spænding, måske endda mere end i den første film!

I denne film møder vi Stryker, som blandt andet spiller en større rolle i ‘X-Men Origins Wolverine’, og en mindre rolle i ‘X-Men Days of Future Past’.

Selvom der var mere action i ‘X-Men 2’, må jeg indrømme at jeg nok bedre kan lide etteren. Filmen er stadig utrolig spændende, og denne har jeg også set utallige gange. 

Det gode ved at se den igen, er at man faktisk lægger mærke til små detaljer, som man måske ikke så første gang (eller 10. gang) man se filmen. Det kan i hvert fald klart anbefales at sætte sig ned, og tage en X-Men aften.

streg
“X-Men The Last Stand”

‘The Last Stand’ er jo som fans nok ved, den sidste film I X-Men trilogien, og for nogle år siden troede folk, at det måske endda var den sidste X-Men film overhovedet (og nu har vi fået 4 mere og flere på vej?!). Jeg må ærligt indrømme, at jeg virkelig ikke kan lide den.

Det går desværre ned af bakke for de film, og ‘The Last Stand’ er nok den X-Men film, jeg mindst kan lide. Det er simpelthen det “Logan og Jean” forhold, som næsten hele filmen er bygget op omkring. Det har bare aldrig sagt mig noget, og når filmen lægger så stort fokus på det, var det kun med til at gøre den uinteressant for mig. Dog er der jo stadig mange andre ting med i filmen, som altid har sørget for at holde mig underholdt.   

Som mange Marvel fans ved, er der næsten altid et lille ekstra klip efter rulleteksterne. Dette har jeg vidst lige siden, jeg så Iron Man og Thor, men de første 20 gange jeg så X-men, har jeg ikke vidst det. Så derfor har jeg først nu set klippet efter teksterne fra ‘The Last Stand’ – og ja, jeg har følt mig så dum!

(Spoiler!)

Klippet forklarer ganske enkelt, hvordan Xavier er i live i de andre film, så det er jo kun en virkelig stor ting, og noget som jeg har undret mig over i evigheder – flot.

Derfor var det trods alt godt, at jeg så ‘The Last Stand’ igen.

streg
“X-Men Origins Wolverine”

Selvom min yndlings karakter i X-Men universet er Wolverine, så er ‘X-Men Origins Wolverine’ ikke helt så fantastisk, som jeg håbede, at den ville være.

I filmen får vi fortalt Logans historie, om hvem han var, og hvordan han er blevet den, han er i dag. Egentlig synes jeg godt, at hans fortid måtte være forblevet hemmelig, fordi det skaber den mystik omkring ham, som jeg virkelig elsker i de første film. Når det er sagt, skal det så lige nævnes, at filmen er så proppet med action og spænding, så selvom at jeg godt kunne have undværet hans historie, var jeg alligevel glad for at se filmen.

Filmen efterlader i hvert fald en hungrende efter mere X-Men!

streg
“X-Men First Class”

Det hele begynder i First Class.

For første gang nogen sinde, får vi endelig fortalt historien om Charles Xavier og Erik Lensherr. 

Jeg tror at ‘First Class’ er en af mine yndlings af nyere X-Men film, for i modsætningen til ‘X-Men Origins Wolverine’, er dette en historie, som fans utrolig gerne vil se på det store lærred – hvilket vi gjorde i 2011.

I ‘First Class’ hører vi historien om professor X og Magneto, om deres fortid, deres venskab, og hvordan deres veje skiltes. En anden vigtig person er Mystic eller Raven, som bliver spillet af den talentfulde Jennifer Lawrence. Før jeg hørte om filmen og dens plot, havde jeg ingen idé om, hvor stor en rolle Mystic egentlig har, og hvor vigtig hendes karakter er for historien.

‘X-Men First Class’ er fuld af nye mutanter og spændende kræfter, og vil uden tvivl fange sine seer fra start til slut.

Mit eneste problem med filmen, er de fejl den skaber i X-Men universet.

(Spoiler!)

For eksempel ses det i slutningen af filmen, at Charles bliver skudt i ryggen og mister følelsen i sine ben. Men hvordan kan han så gå i ‘X-Men The Last Stand’, da han og Magneto besøger Jean som barn? Eller i ‘X-Men Origins Wolverine’ hvor Charles finder de unge mutanter (blandt andet Scott), som Wolverine har befriet fra Stryker. 

Dette kan selvfølgelig forklares ved, at de film er lavet før, og at der derfor på det tidspunkt, ikke var tænkt på ‘First Class’ og opbygningen af den næste film.

Men udover fejl i historien, var filmen stadig fantastisk, og klart en man kan se mange gange.

streg
”X-Men – The Wolverine”

Klar til endnu en X-Men film? Svaret var ja for mit vedkommende, da jeg satte mig for at se ‘The Wolverine’ for tredje gang i mit liv.

Den største overraskelse ved denne film er faktisk, at det er en forsættelse til de tre første, og det havde jeg ikke lige forventet. Logan kæmper med tabet af Jean, og har i sin desperation forladt X-Men, og vandrer rundt som en anden hjemløs.

Endnu en gang har fans fået en Wolverine film, og i forhold til den første, synes jeg personligt, at denne var langt mere gennemført. Filmen er som X-Men nu er, proppet med super fed action, og som seer er det helt umuligt at kede sig.

Egentlig tror jeg, at meningen med filmen i bund og grund var, at samle nogle af de løse tråde, som er i X-Men universet. Til sidst i filmen efter rulleteksterne, ser vi nemlig et lille ekstraklip der omhandler ‘Days Of Future Past’, og på trods af klippet er kort, har det utrolig stor betydning.

Har du endnu ikke set ‘The Wolverine’, så skynd dig at gør det!

streg
”X-Men – Days Of Future Past”

I ‘X-Men Days Of Future Past’ bliver fans taget med ud på det vildeste eventyr til dato. X-Men-film er kendt for at være fulde af action, men i ‘Days Of Future Past’ var der mere end der plejer – hvis det overhovedet kan lade sig gøre.

Fremtiden ser mørk ud for mutanterne – og for menneskene generelt. Et destruktivt våben, designet til at dræbe mutanter er blevet skabt, men ingen havde forudset, at våbnet ville begynde at gå efter de mennesker, som med stor sandsynlighed vil bringe X-genet videre og sætte mutantbørn i verden. Nu er der næsten intet liv tilbage på Jorden, og endnu engang må X-Men redde verden – det skal dog vise sig at blive umuligt, at redde den verden de lever i. De bliver nødt til at lave om på fortiden. 

Det første man lægger mærke til i denne X-Men film, er at den er langt mere mørk og dyster end de andre. Utrolig mange er døde, og X-Men har oplevet mere sorg og smerte end nogensinde før.

Jeg kan slet ikke sige med ord, hvor helt i gennem fantastisk denne film er. Ikke nok med at historien er genial og vellykket, så retter filmen også op på næsten alle de fejl, som har været i de forgående film (med stort tryk på næsten).

Nu er jeg kun endnu mere spændt på den næste X-Men film (som rygtet siger, er den sidste?!). Selvom jeg elsker den første ‘X-Men’ film mest, kan jeg godt indrømme. at ‘Days Of Future Past’ kommer ind på en sikker anden plads.

streg

Alt i alt er Cerebo boksen klart en, jeg vil anbefale til fans. Det er utrolig fedt at have alle sine X-Men film samlet i en og samme boks, plus det ser super fedt ud på hylden!

streg

Mathilde DUOSkrevet af Mathilde Alfang


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code